Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (69)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Kr. Himmelfarts dag med flere folk end fugle i vind fra nordvest

fredag 26. maj 2017
af MJH

Vejr: Masser af sol, men en jævn vind fra nordvest holdt både temperaturen nede på 11-15°C og fuglene væk fra Skagen. Kun få spredte skyer gennem dagen, så turistmæssigt en flot dag med klar luft og sol.

Vind fra nordvest er bare ikke fugle vejr i Skagen. Skønt rigtig mange folk med kikkerter og kameraer holdt deres helligdag på Odden, så var der næsten ingen meldinger om fund af bemærlkelsesværdige fugle. Jeg prøvede med net åbne i 4 timer og fangede kun 6 fugle, mens Michael Ancher også forsøgte med CES mærknign i 6 timer og kun fangede 5!
Fugelstationens team af observatøre fra Tårnenes Dag kunne denne dag slet ikke leve op til de +100 arter på en dag. De droppede også Verdens Ende som obs punkt efter knap 4 timer, hvor en Islom, 5 Almindelige Kjove, 1 Storkjove og 1 Karmindompap vist var noget af det bedste. Sidst på formiddagen blev der dog set en Tredækker.

Tidligt tilbage på Fuglestationen nåede jeg lige at hilse på Henrik og Bjarke Haaning inden jeg kunne tage mod et fornemt besøg, da Brian Zobbe fra Frederikshavn kom forbi og fik en rundvisning. Anette Aaen havde sørget for en dejlig kage og kaffe til det besøg og Torben Fisker, Carsten Sørensen og Klaus Malling var også med. Brian Zobbe er kunstneren, der har tegnet de flotte tegninger af Suler og Kjove der pryder væggene på det værelse, hvor jeg har min seng stående.
Lige efter kl 12 forlod jeg det selskab og forberedte mig til Kl13 turen med ringmærkning i Fyrhaverne. I dag blev det med 3 gæster, der alle lød tuil at være begejsret for den times fotælling, hvor vi idag kunne se en Gransanger blive ringmærket.
Straks efterafslutnignen af den guidede ringmærkningstur bød Tårnensdag Teamet på lækker frokost fra caffen. Med mangel på fugle over Skagen havde de valgt at satse på kvaltitets mad og vi fik en lækker anretning serveret inklusiv kaffe og kage - altså en rigtig god dag for mig!
Fyldt op med super mad gik resten af eftermiddagen for teamet med forsøg på at finde fugle ved Batteriskoven, hvor en Lille Fluesnapper var meldt og ude i områderne nord og nordvest for byen. Det gav ikke de store tal eller specielle arter af fugle, men en tur ved Nedermose fik lidt botaniker op i de ellers inkarnerede fuglefolk.rsz 1vibefedt

Vibefedt fra dagens tur i Nedermose - der er da i det mindste lidt fugl i navnet på den kødædende plante, som Søren Knorr Søndergaard har fotograferet.

Til aften stod teamet igen for en fremragende aftensmad, så det ender med at jeg tager på i disse dage som en Kærsanger, der gør sig klar til træk..rsz 5250044 2

Mens Teamet stod i køkkenet og lavede aftensmad kunne jeg nyde en tur langs stranen og høfterne foran Fyret. Havde igen stationens Olympus kamera med og prøvede at blive lidt fortrolig med det udstyr. De Hvide Vipstjerter var fine fotomodeler til det formål.

Ringmærkning:
Rørsanger       1
Munk              1
Gærdesanger   1
Løvsanger        1
Gransanger      2
Bogfinke          1