På denne side kan du finde både nye og gamle nyheder fra Skagen Fuglestation.



Velkommen til den nye hjemmeside!

tirsdag 28. februar 2017
Her på den sidste vinterdag ifølge kalenderen, er det en stor glæde at vi nu kan offentliggøre Skagen Fuglestations nye hjemmeside.
af Simon S. Christiansen

Her på siden kan du fra nu af løbende følge de ting der sker i og omkring Fuglestationen. Vi håber du vil tage godt i mod hjemmesiden, og vi modtager selvfølgelig gerne både ris og ros, så vi kan gøre siden endnu bedre.

Lige nu har mørket lagt sig over Skagen Odde og det blæser en stiv kuling fra syd her ved fyret, men det gør det nu ikke mindre hyggeligt her i Stationens nye lokaler. Tidligere i dag var der dog flere forårstegn idet der bl.a. blev observeret trækkende musvåger, rød glente og havørn.

Allerede i morgen ankommer vores arbejdsomme ringmærker Morten Jenrich, hvilket også betyder at du nu igen kan følge hans og de andre fuglekiggeres oplevelser i Dagbogen, som du finder her på forsiden af hjemmesiden.

Vi ses til et fantastisk år i Skagen - fyldt med mange nye spændende oplevelser og aktiviteter i år ét for den nye Skagen Fuglestation!