På denne side kan du finde både nye og gamle nyheder fra Skagen Fuglestation.



På fredag åbner vi - og Fuglefestivalen starter!

onsdag 10. maj 2017
Vi glæder os til at se dig.
af Simon S. Christiansen

Der er godt gang i 'butikken' i disse dage (og nætter) for at gøre klar til åbningen og festivalen, der vil være et væld af aktiviteter alle dagene. Du kan orientere dig i programmet for festivalen her. Udover åbningen af Det Grå Fyr - Center for Trækfugle og Skagen Fuglestation, kan du bl.a. komme på ture i området med vores dygtige frivillige fra vores Venneforening, komme på fototur med Oplympus og Henrik Haaning (husk tildmelding), prøve det nye ATX teleskop fra Swarovski - og ikke mindst komme til gratis foredrag med de internationalt kendte ornitologer Dick Forsman og Lars Svensson på Kappelborg.

Vær opmærksom på at placeringen for 'Open Air' med Klaus Malling Olsen og Lars Grøn er flyttet fra Flagbakken til Nordstrand.