Udskriv

Er du medlem af  DOF? Og har du eller din familie lyst til et ophold på Fuglestationen sammen med vores dygtige observatører og ringmærkere? Så læs her!

Skagen Fuglestation tilbyder et oplevelsesrigt ophold for dig eller din familie. Her får I mulighed for at deltage i stationens aktiviteter sammen med vores engagerede frivillige. Dertil bor I med en fantastisk udsigt til havet og Grenen!

Fuglestationen er for de mange, så ingen særlige fuglefaglie kompetencer er nødvendig, så hvis I godt kunne tænke jer at lære mere eller opleve stemningen på en fuglestation med højt til loftet, så er dette lige stedet for jer! Vore dygtige frivillige deler rigtig gerne ud af deres viden og vil gerne have jer med på holdet. Hver aften mødes alle på stationen, hvor vi hører, hvordan dagen er gået samt planlægger og koordinerer den næste dags aktiviteter. Det er også her at vores gæster har mulighed for at aftale, hvis der er noget man godt kunne tænke sig at opleve eller deltage i næste dag.

Vi bor på 1. sal i fyrbygningen, som er helt nyrenoveret. Vi tilbyder jer egen lejlighed bestående af eget soveværelse, bad/toilet og opholdsrum med køkken, samt let adgang til fællesområderne med Fuglestationens øvrige frivillige. Der er to faste senge i lejligheden, men med mulighed for at supplere efter behov. Hunde er ikke tilladt.

Skriv til os og hør nærmere, eller book dit ophold allerede i dag! Der er mulighed for at booke lejligheden hele året rundt.