(i omvendt kromologisk orden)

 

13. december 2017 kl. 19

Vi mødes i Birders Club hvor der bliver serveret kaffe og kage.

Julehygge med fotofremvisning. Medlemmer opfordres til at tage 10-20 naturbilleder med på en USB stick som fremvises. Det må også gerne være fotos hvor vi som deltagere kan blive udfordret i en gæt fuglen konkurrence.

 

8. november 2017 kl. 19

Vi mødes i Birders Club hvor der bliver serveret kaffe og kage.

Vores bestyrelsesmedlem Peter Laursen har rejst en del gange i det fjerne udland mhp. at opleve mennesker, natur og fugle. Turene er gået til Nepal, Ladakh ("Lille TIbet") i det nordvestlige Indien,Western Ghats i det sydvestlige Indien og Kap Verde. Han har altid rejst alene og selv arrangeret alting og således ikke gjort brug af rejsebureauer osv, men i stedet fundet lokale folk som guider mv.. Det er ikke specielt svært, især da Internettet i dag giver en masse muligheder for information og kontakt. Der er dog nogle faldgruber, hvor man skal passe på ikke at blive snydt eller det, der er værre. Peter vil gennemgå en række værktøjer man kan gøre brug af og hvordan man bedst forbereder sig til rejsen. Yderligere vil han gennemgå en række muligheder for at købe fugleorienterede "pakkerejser". Det er faktisk et marked som vokser kraftigt for tiden internationalt. Foredraget vil blive krydret med anekdoter og billeder fra ovennævnte steder.

Billedet nedenfor viser en plettet mudderklire (sandsynligvis en strejfgæst fra den nordamerikanske østkyst) fotograferet på Kap Verde 

 

11. oktober 2017 kl. 19

Vi mødes i Birders Club hvor der bliver serveret kaffe og kage.

Foreningen starter en møderække hvor en kendt eller mindre kendt ornitolog fortæller om sig selv og sit virke i DOF. I aften starter vi dette med at møde Erik Kramshøj. Kendt igennem en livslang dedikation til musik som han som journalist i DR dækkede fra mange koncerter og festivals i landet. Men lige så længe har Erik også været en dedikeret DOF´er og har været aktiv både ved bordet og i felten imange forskellige sammenhænge.

Denne aften fortæller Erik selv sin historie på sin egen finurlige måde.

Efterskrift: Det blev en meget velbesøgt aften. Der var 25 tilhørere i Birders Club, så både de nye og de gamle stole måtte tages i brug. Bestyrelsen er utroligt glade for det store fremmøde. Tak til alle - og ikke mindst Erik, som igen formåede at tryllebinde tilhørerne.

 

 

7. oktober 2017 kl. 9

Introduktionsdag. Vi mødes på Grenen ved kiosken.

Vi starter dagen med at besøge ringmærker Morten Jenrich der forhåbentlig er heldig med sine net. Derefter går vi på en lille fugleoplevelsestur ad Grenen Sporet tilbage til Fuglestationen og Birders Club.Her vil foreningen være vært ved kaffe og kage og vi vil fortælle om Skagen Fuglestations Venner, vores formål og virke og besvare spørgsmål om både foreningen, Fuglestationen og Trækfuglecentret.Alle er velkommen, også medlemmer som vi håber tager et par venner med på dagen.

Nedenstående billede er lagt op efterfølgende. Simon fortæller, mens Morten og de øvrige tilstedværende ringmærkere er ude at checke nettene. Vejret var ikke det bedste - det var gråt og det blæste en del - så fangsten begrænsede sig til en gærdesmutte, en fuglekonge og en rødhals . Vi slap dog stort set for egentlig regn. Dagens mest bemærkelsesværdige observation iøvrigt var vel nok en lille håndfuld (vist nok 3) bjerglærker næsten helt ude på "spidsen" af Grenen. Helt ude på "spidsen" lå der 4-5 sæler, som ikke lod sig forstyrre af de turister, der kom forbi. 

 
 

 13. september 2017 kl. 19

Vi mødes i Birders Club hvor der bliver serveret kaffe og kage.

Denne aftens hovedattraktion bliver Knud Pedersen der fortæller om sin rejse til Island. De fleste ved godt, at når Knud fortæller om en rejse, så følges fortællingen selvfølgelig af hans egne fantastiske billeder. Der ud over vil vi gerne invitere deltagerne til en snak om foreningens virke fremadrettet, herunder ikke mindst idéer til gode arrangementer, ture m.m.

Billedet nedenfor viser en strømand. En islandsk specialitet.

 

Grillaften.

I det sene forår 2017 afholdtes en grillaften for medlemmer ved det grå fyr. En del medlemmer var mødt op, hvilket vi er glade for,  Der vill utivlsomt blive lignende arangementer fremover  når vejret igen tillader det.