Birders Club er et af lokalerne i den nordlige sidefløj af tilbygningen til det grå fyr (ved siden af ringmærkningslaboratoriet). Det er her SkafVen holder til. Vores arrangementer foregår som hovedregel her. Lokalet bruges også af fuglestationen særligt midt på dagen - især hvis vejrliget ikke egner sig til udendørs briefinger o.lgn.

Lokalet er som hovedregel åbent i trækfuglecentrets åbningstid. Man er velkommen til - og opfordres til - at bruge det. Efter en foreløbig og spartansk indretning i forsommeren 2017 er det nu ved at tage form for alvor: Et mindre bibliotek forefindes, og et stort TV er nu tilgængeligt i lokalet.  Dette kan tilsluttes en computer, et kamera osv. med et pasende HDMI-kabel (medbring selv kablet som passer til din enhed - TV'et bruger det klassiske "store" HDMI-stik). Der kan også opnås internetadgang efter aftale med fuglestationen.

Altså alt i alt et godt sted hvis man vil fremvise sine billeder for andre, diskutere og studere. Og så er de oprindelige stole, der larmede så det var nærmest umuligt at høre noget, nu skiftet ud! :-)

På billedet nedenfor søges der ly for regnen i Birders Club efter en observationstur Grenen rundt.