Kjover i fald

Den 20. september fløj en ung Almindelig Kjove ind fra havet for at stille sig på stranden ude på Grenen. Det viste sig ret hurtigt at den virkede afkræftet. Fuglestationens observatører fangede derfor fuglen for at undersøge den nærmere. Som ventet virkede den udmagret og den nærmeste vildtplejestation blev kontaktet, hvorefter fuglen kom i pleje for at give den en chance.

Den døde desværre efter kort tid, men episoden gav til gengæld anledning til dette kig ind i artens forekomst i Skagen, såvel som i resten af landet, samt bestandsudviklingen i Europa.

Alm. Kjove 1k, 20/9 Grenen. Inden den blev taget i pleje. Foto: Knud Pedersen

Almindelig Kjove ved Skagen – og i det øvrige Danmark

Skagen er et af de gode steder at se Almindelig Kjove i Danmark. Både forår og efterår kan flere ses rastende, og med de rigtige vindretninger kan antallet af trækkende fugle være ganske pænt.

Som det kan læses i Årsskrift for Skagen Fuglestation 2022 (Se link til sidst i artiklen), så ses langt hovedparten af Almindelig Kjove i april-maj samt i juli-oktober. Forårstrækket består udelukkende af adulte fugle og den mørke form dominerer. Forårsfuglene har en målrettet østlig trækretning og er på vej til ynglepladser ved den svenske vestkyst (meget få ynglefugle her) eller til den langt større bestand i Østersøen (Nordsverige og Finland). Mørke adulte fugle dominerer i det tidlige træk i april - primo maj. Mørk form dominerer i artens sydlige yngleområde (Østersøen, svenske vestkyst, sydlige Norge, Færøerne og på de Britiske Øer).

Indslaget af adulte lyse fugle ved Skagen stiger fra midten af maj og ind i juni. Den lyse form dominerer som ynglefugl i de arktiske bestande. De arktiske yngleområder er først tilgængelige for kjoverne fra slutningen af maj til ind i juni.

Forårstrækket af Almindelig Kjove i 2022 (291) var på niveau med trækket i 2021 (272). De første fugle sås 29/3 og sidste blev noteret 29/6. Trækket kulminerede helt typisk i slutningen af april. Største dage var 20/4 (28) og 24/4 (17) og mediandatoen var 27/4. I april var procent-forholdet mellem mørk/lys form 85/15, i maj 70/30 og i juni 33/66. Dagsrekord for foråret ved Skagen er iflg DOF-Basen 1/5-2008 51.

I sommerperioden juli til medio august ses der i forbindelse med hårde vestlige vinde, og større koncentrationer af rastende terner og måger på Grenen, en del rastende kjover i området. Forekomsten domineres af immature (3-4K) af lys form og med dagsmax på op til 22 fugle blev set i juli 2023. Der er sikkert tale om fugle fra nordlige bestande, som ikke opsøger de arktiske ynglepladser endnu, men strejfer omkring i Nordatlanten i sommertiden.

Største forekomster i efteråret (ult. august – oktober) ved Skagen ses i forbindelse med hårde vestlige vinde fra Atlanten og omfatter formodentlig primært fugle fra bestandene i Nordatlanten på sydtræk. Under efterår domineret af højtryksvejr uden perioder med kraftige vestlige vinde ses få kjover ved Skagen og Blåvand. Vejrforholdene har altså en betydelig effekt på antallet af observerede kjover i de enkelte år.

Dagsrekord for Skagen om efteråret er 17/8 1988 med 128 trækkende og 35 rastende. Antallet af Alm. Kjove om efteråret ved Skagen er faldet dramatisk siden starten af 1990´erne og afspejler den generelle tilbagegang i den Nordatlantiske bestand i de seneste årtier.

Det højeste antal iflg. Dofbasen efter år 2000 er 28/8-2012 med 36 trækkende. Ellers er der 9 observationer af 20-25 ex., hvoraf det to af gangene var rastende fugle.

Skagen er dog ikke landets bedste sted, her kommer en håndfuld vestjyske og et par østdanske lokaliteter ind foran, med de bedste dage i samme størrelsesorden hhv. 8/9 2022 188 trk Præstø Fed samt 11/9 1984 220 og 24/8 2000 440 trk Blåvandshuk.

Alm. Kjove jagter fjordterne over Grenen, 26/8 2014. Foto: Knud Pedersen 

Tilbagegang i ynglebestandene

Nordsøen og det nordlige Norge

Bestanden i Nordsøen og det nordlige Norge har fulgt omtrent samme udvikling, med en fremgang før årtusindskiftet frem til cirka 1990, men derefter en betydelig tilbagegang.

I Storbritannien steg bestanden væsentligt mellem 1969/70 og 1985/88, men blev så afløst af en tilbagegang. Bestanden i 2000 var dog dobbelt så stor som i 1969/70. Mellem 1992 og 2015 er bestanden faldet med 81%, hvilket understreges af, at gps-sporing af voksne fugle viser, at de må søge ganske langt væk efter føde.

I Norge er der registreret meget store tilbagegange i ynglebestanden. Undersøgelser foretaget på Slettnes af den største norske og europæiske koloni med op til 250 par i slutningen af 1990erne viser en tilbagegang af samme størrelsesorden som i Storbritannien. I begge tilfælde peges der på et reduceret fødegrundlag for de arter, som kjoverne hugger deres føde fra, dvs havterner og alkefugle, samtidig med at ræve udgør et stigende problem.

En svækket fugl ved Skagen passer derfor ind i fortællingen om, at et svigtende fødegrundlag har ført til en tilbagegang i Nordsø-bestanden, selv om mange faktorer også kan have spillet en rolle for netop denne fugl.

Der er en observation af en ringmærket 1K Alm. Kjove fra Sydnorge i starten af august 2022. Tidligste 1K nogensinde rastede ved Grenen fra 4/8, og 6-7/8 var der to 1K fugle sammen. Den ene var farvemærket, og ved hjælp af gode fotos af fuglen var det muligt at opspore, at det drejede sig om en norsk mærket fugl. Fuglen var mærket 23/6 som redeunge i Ytre Hvaler Nationalpark ud for Frederiksstad i Sydnorge tæt ved grænsen til Sverige. Ynglelokaliteten ligger ca.145 km i nordøstlig retning for Skagen. Almindelig Kjove er gået meget tilbage som ynglefugl i store dele af Norge, og i Sydnorge yngler der nu under fem par. Tilbagegangen kan bl.a. skyldes fald i bestanden af Havterne, som kjoverne stjæler føde fra. Efterårs-forekomsten ved Skagen viser ligeledes en nedadgående trend, som det ses af figuren nedenfor.

 

Løbende gennemsnitlige femårssum i Skagen for 2. halvår (fra Fuglestationens årsskrift 2022)

Antallet af Almindelige Kjover ved Blåvandshuk steg i øvrigt kraftigt efter 1969 og igen i 1980'erne med mange almindelig kjove op til 00'erne, hvorefter antallet er faldet drastisk. De seneste to år har antallet dog igen været opadgående.

Østersøen

Ifølge ”Sveriges Fåglar 2020” var der en mindskning i Østersøbestanden for perioden 2000-2019, men en stabil trend i den seneste 10-års periode 2010-2019. Den svenske ynglebestand er anslået at være 560 par, mens den finske er på cirka 500 par. Endvidere ses antal i samme størrelsesorden ved det såkaldte arktiske træk gennem Finske-viken, dvs. der indgår også ynglefugle fra NV-Rusland i de østdanske observationer.

Tallene fra Østdanmark og Falsterbo afspejler, at Østersøbestanden er stabil. Ved Falsterbo ses der i gennemsnit 43 om året, og 3 gange er der set over 100 på en dag, hhv 1991 (136), 2004 (117) og 2007 (121). Når dette skrives, fungerer den normalt så fremragende art-trend funktionen på Falsterbo Fuglestations hjemmeside ikke, men de årlige træktal peger på tendenser, der matcher udviklingen i den svenske ynglebestand, dvs en mindre nedgang fra 2000-2010 til 2011-2022.

Ringmærkning fortæller, at kjover kan blive ganske gamle

Ringmærkning viser, at Almindelig Kjove kan blive særdeles gamle, faktisk er den ældste dokumenteret at være over 33 år gammel. Dette er ikke usædvanligt for havfugle, f.eks. er den ældste Almindelig Skråpe over 50 år, Lomvie næsten 46 år, Mallemuk over 43 år og Sildemåge over 34 år.

Umiddelbart kan de betydelige reduktioner i de norske og britiske ynglebestande genfindes i træktallene ved Blåvand. Selv om fuglenes høje alder muliggør, at bestanden har en vis robusthed over for korterevarende, ugunstige forhold, så viser observationerne fra Skagen og Blåvand, at andelen af 1K fugle i en del år har været meget lille.

Vinterområderne er langt væk

Almindelige kjover er adrætte flyvere, hvilket ses, når de forfølger måger og terner for at få disse til at slippe deres bytte. Men de kan også trække over store afstande. Vinterområderne er i Sydatlanten, som de europæiske ynglefugle når via Vestafrika. Der er ikke viden om, om fødegrundlaget i vinterområderne og de vigtigste rastlokaliteter på trækket har ændret sig og dermed også påvirker bestanden.

Tak

Stort tak til Knud Pedersen for faglige bidrag til teksten og billeder, samt til Simon S. Christiansen for gennemlæsning.

 

Kilder:

Årsrapport for 2022, Sveriges häckfågelindex: https://www.fageltaxering.lu.se/sites/default/files/files/Rapporter/arsrapportfor2022.pdf

Finsk artikel om verdens ældste Almindelig Kjove: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/ece3.6875

Skagen Fuglestation Årsskrift 2022:

https://www.skagenfuglestation.dk/images/arkiv/dokumenter_arkiv/publikationer/Aarsskrift_2022.pdf

Fuglene ved Blåvandshuk 1963-1992:

https://www.xn--blvandfuglestation-5tb.dk/images/Dokumenter/Jakobsen_2008_Fuglene_ved_Bl%C3%A5vands_Huk_1963-1992_seachable_del1.pdf

Beskrivelse af Almindelig Kjove – forekomst, udseende, fødegrundlag mm i Storbritannien:

https://www.bto.org/understanding-birds/birdfacts/arctic-skua

Udviklingen i den største, norske ynglekoloni på Slettnes:

https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/00063657.2021.1969334

Christensen, J.S., T.H. Hansen, P.A.F. Rasmussen, T. Nyegaard, D.P. Eskildsen, P. Clausen, R.D. Nielsen& T. Bregnballe 2022: Systematisk oversigt over Danmarks fugle 1800-2019. – Dansk Ornitologisk Forening.