Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (73)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Stilhed før stormen

onsdag 10. marts 2021
af Anders Østerby

Vejret skifter dagligt i disse dage. Til morgen blæste en frisk vind fra sydøst, så observatørerne krøb hurtigt i læ på obsposten ved Verdens Ende 3. Alkefuglene dominerede trækket med over 1000 fugle den første time, men antallet faldt hurtigt derefter – desuden blev der blandt andet set Bramgås 7 og Sædgås sp. 4. En fast rutine dette forår er også registrering af kønssammensætningen i de forbitrækkende flokke af Ederfugl. Andelen af kønsmodne hunner falder i Østersøens bestande og tællinger på træksteder skal være med til at overvåge udviklingen.

Ederfugl 9 ex.SO 10.3.2021

(Ederfugle på træk)
P1020815 2

(Alliker, observatører og det grå fyr)


Der var ikke mange trækkende landfugle, dog var pæne flokke af Allike, der forsøgte udtræk i den tiltagende vind. Dorte Holmgaard Jensen og Anders Østerby var heldige at se en trækkende Hedelærke på nært hold.
Omkring middag tog Dorte og Anders til Pælebakke Klit med et lønligt håb om at se ulven. Det blev i stedet til Musvåge 19, Rød glente 2 og Spurvehøg, der trak mod NØ i den efterhånden stærke vind. I læ af plantagen fandt de Hedelærke i sangflugt – med Sanglærke i nærheden til fin sammenligning. Desuden fandt de en død Ilder.
P1020843
(Den døde ilder på gåturen)
P1020851 2
(Det vilde vejr i Skagen)

Om eftermiddagen var vejret mest til indendørs sysler. Simon, Michaela og Jonas gik igennem ringmærkningsudstyret, der er ved at blive klargjort til den kommende sæson. Dorte og Anders nød det voldsomme vejr fra lejligheden – og så blandt andet en Sølvmåge, der forsøgte at få hul på en død sæl/marsvin, der flød rundt i de store bølger – den bliver nok fundet til sikker bestemmelse indenfor de næste par dage. Tilberedningen af aftensmaden var overkommelig – det blev andendags gullasch-suppe.

Klik her for at se dagens observationer indtastet i Dofbasen af observatører i området

Klik her for at se opsummeret observationer af rovfugle i Skagen

Folk: Jonas Pedersen, Simon S. Christiansen, Knud Pedersen, Dorte H. Jensen, Michaela Berdougo and Anders Oesterby