Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (69)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

En crazy trækdag

søndag 18. april 2021
af Rasmus Matthiesen-Juhl

Dagen startede for mit vedkommende på Nordstrand sammen med Jonas, Daniel og Simon imens Laima og Michela fik halet lidt ind på deres søvnunderskud. Der var crazy mange fugle på Nordstrand i dag, og især Jonas kom på arbejde da han sagde ja til at tælle alle de 82.000 finker der kom. I dag blev også en rigtig god dag for blå kærhøg hvor vi havde 32 eksemplarer på morgenobsen og yderligere 19 fugle op ad dagen. Af andre bemærkelsesværdige arter kan der nævnes gråmåge, årets første skovpiber og mange dværgfalke. Michela og Daniel var også et smut forbi skarvsøen som nu indeholder 65 reder.

Michael Ancher var ude og mærke ved bl.a. Jennes Sø og der var også godt gang i nettene med finkefuglene.

Da vi kom hjem ved 12-tiden fra en formidabel morgen, var vi alle sammen godt brugte. Vi brugte derfor de næste par timer på at sove, spise burgere og drømme om de næste par dage. Der blev selvfølgelig også tid til fuglestationsarbejde. Klokken 16 besluttede Jonas og undertegnede at cykle mod Nordstrand i håb om at se endnu flere rovfugle. Det viste sig hurtigt at være en fremragende ide, da vi på halvanden time så 2 steppehøge, 5 fiskeørne, 6 almindelige kjover, 46 spurvehøge, 14 tårnfalke, 1 dværgfalk og 1 vandrefalk. Imens vi nød livet ved Nordstrand stod Daniel og Michela ved Kapgadegung og havde 3 digesvaler (ankomst) og ellers mange af de samme fugle som på Nordstrand.

I dag har vi sagt farvel til Marianne og Kurt. Det har været super hyggeligt at have jer på besøg her oppe den seneste uge. Jeg tror og håber at I har nydt jeres ophold og at I har lært en masse her på stationen. Vi håber at I kommer igen til næste år for flere gode oplevelser. I dag er Anders og Elisabeth flyttet ind i lejligheden. De er kørt hele vejen fra Hillerød. Det er jo lige før man får jetlag af den tur. Vi glæder os meget til at vise dem fuglene i Skagen i løbet af den næste uges tid

Nu vil jeg runde bloggen af, da jeg må en tur i Netto fordi vi akut mangler ost til vores madpakker i morgen.

Ringmærkning (Jennes Sø):

Gransanger 12

Bogfinke 12

Lille Gåsisken 12

Rødhals 5

Kvækerfinke 5

Fuglekonge 3

Grønsisken 3

Gærdesmutte 1

Jernspurv 1

Stor Gråsisken 1

Rørspurv 1

 

Ringmærkning (Nordtjernevej)

Bogfinke 7

Gransanger 4

Musvit 4

Rødhals 2

Grønsisken 2

Fuglekonge 1

Skovspurv 1

Kvækerfinke 1

Total:  78

Klik her for at se dagens observationer indtastet i Dofbasen af observatører i området 

Klik her for at se dagens observationer på dofbasen af Rovfugle i Skagen

Folk: Simon S. Christiansen, Jørgen Kabel, Knud Pedersen,  Rasmus Matthiesen-Juhl, Michaela Berdougo, Daniel Bloche, Laima Bagdonaite, Jonas Pedersen og Anders og Elisabeth