Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (236)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Skagen kan bare noget helt specielt!

tirsdag 18. maj 2021
af Mikkel Friborg Mortensen

Hej allesammen!

I dag ville måske de fleste andre steder i Danmark være en ret almindelig dag, med udemærket vejr, lidt dejligt solskin og lidt blæst hist og her.. Men i Skagen der er tingene bare lidt anderledes - på den fede måde! 

I morges tog Michaela og Jonas tidligt ud for at åbne nettene til ringmærkning. Vi er nu nærmere sommeren (tidsmæssigt i hvertfald, for varmen lader vente på sig lidt endnu) så derfor går vi nu den første runde allerede 04:45. Det var der hvor Rasmus, Kirsten og jeg stødte til, hvorefter vi alle gik en runde. Der var ikke mange fugle i nettene da vi kom tilbage til Kabeltromlen efter runden, hvor Oluf stod og ventede på os da han gav en hånd med i dag, dagen startede derfor stille og roligt. Senere kom Simons far, Gunnar, også forbi og var med.

Men derefter viste Skagen sig alligevel fra sin fornemmeste side, på en ellers jævn dag, for det er her at man skal huske at i Skagen der er nogle sjældne fugle bare ikke lige så sjælnde som i resten af landet!

I løbet af de timer hvor vi ringmærkede havde vi ikke mindre end 3 - 4  Islommer, 1 - 2 Pirol, Sort Glente, Mosehornugle, syngende Lille Fluesnapper (som det faktisk var Simon der fandt), Lærkefalk, Rørdrum, Skestork, Gråmåge, den første Hvide Stork på Grenen i år og ja jeg kunne blive ved og det var endda "bare" det som fløj rundt om os imens vi havde "travlt" med ringmærkningen. Der kom nemlig også fugle i nettet i dag, både i antal og i forskellige arter. Men nogle var ret specielle, igen i dag fangede vi nemlig en Bjergvipstejt (ung han) en fantastisk farverig fugl (billede) og det var kun for 2. gang i år! Og op til flere Lille Gråsisken, som bare er nogle super fine finker! 

Bjergvipstjert 8

(Bjergvipstjert, 2k han, hvilket man kan se på den sorte "hagesmæk" som ville være hvid hos en hun)

Derudover havde vi to genfangster og det er her ringmærkning virkelig begynder at give mening. En ting er jo at ringmærke som mange fugle som muligt, men det gør man jo netop for at kunne genfinde dem andre steder i Verden og på den måde kortlægge deres færden. Den ene var en Løvsanger som havde en Norsk ring på og det betyder at den enten sidste år eller tidligere er blevet ringmærket i Norge, derefter fløjet til Afrika og nu er trukket Nord på igen (måske skal den tilbage til Norge?). Den anden genfangst varspecielt sjov da det viste sig at ringen var en af "vores egne" ringe, den sad nemlig på en Rørsanger som var blevet ringmærket som helt ung (1. Kalenderår)  d. 8/12/2012 i Skagen i samme område omkring "Sylviastien"! Så ikke nok med at den er født her i Skagen, så er den nu også med til at vise / bekræfte hvor gamle Rørsangere kan blive i og med at vi skriver anno 2021, den må nemlig være 9 år gammel og har derfor trukket frem og tilbage fra Afrika 17 gange og måske vendt tilbage til Skagen hvert år - Fantastisk! 

Det er virkelig en fornøjelse at være et sted som Skagen, hvor man er omgivet af naturoplevelser og hver dag kan opleve nye ting specielt når man kan være med i fronten ved ringmærkingnen og være med til at samle data så vores viden omkring fuglene bliver bedre og bedre! 

I slutningnen af ringmækningen kom to hold af højskoleelever fra Uldum Højskole forbi, hvor Jonas fik fortalt lidt om hvad vi laver ved ringmærkningen og viste en fin Gulbug, Løvsanger og Tornsanger frem.

Resten af dagen brugte vi mere eller mindre hver for sig: Simon havde en møde og en interview med TV2-Nord (som sendes i dag!) Laima brugte hele dagen på at forberede sig til en samtale omkring sin uddannelse som hun skal have i morgen, den eneste pause hun fik var da hun gik en tur i området ved stationen. Michaela, Jonas og Rasmus prøvede at tage den obligatoriske middagslur, men blev forstyrret da en melding om en Sort Stork kom - hvorefter de styrtede ud mod Kap gadaging'gadagung hvor jeg allerede stod, desværre nåede vi ikke storken før den igen gik retur (måske får vi chancen en anden dag!)

Efterfølgende havde vi aftenmøde og spiste mad som Rasmus havde lavet til os. I morgen bliver det for blæsende til at kunne ringmærke, men så har vi tid til at lave nogle af de indendørs ting som også skal laves - samtidig med at Rasmus og Jonas tager ud på morgne obs. med begge deres fædre, det skal nok blive hyggeligt! 

Dagens ringmærkning.

Kabeltromlen:

Bjergvipstejrt 1

Bogfinke 1

Broget Fluesnapper

Gærdesanger 8

Gærdesmutte 1

Grå Fluesnapper 1

Gransanger 1

Gråsisken 6

Gulbug 6

Havesanger 8

Løvsanger 24

Munk 4

Rødhals 3

Rørsanger 3

Rørspurv 1

Tornsanger 4 

SUM = 74

Klik her for at se dagens observationer af fugle i Skagen 

Klik her for at se dagens observationer på dofbasen af Rovfugle i Skagen


Folk: Simon S Christiansen, Gunnar Simonsen, Laima Bagdonaite,, Michaëla Berdougo, Oluf Lou, Kirsten, Rasmus Matthiesen-Juhl, Jonas Pedersen og Mikkel Friborg Mortensen.