Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (69)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Blæsten fortsætter - men det giver tid til andre ting!

lørdag 12. juni 2021
af Mikkel Friborg Mortensen

Hej allesammen

Endnu en blæsende morgen og dag har vi haft heroppe i Skagen. Så blæsende at vi ikke kunne åbne nettene, så derfor kunne de fleste sove længe i dag. Jonatan og jeg tog tilgengæld ud på Verdens ende for at klare dagens morgen obs. Det var lidt sløvt med fugle derude i dag, i den hårde vind, men i Skagen er det bare sådan at selv på de dårlige dage så kommer der gerne en spændende fugl forbi uanset vejret og i dag var ingen undtagelse! Det var sådan at der kom lidt forskellige størrelser af trækforsøgende Stære (Sturnus vulgaris) flokke ud over Grenen i dag og i en af flokkene spottede jeg en flot Rosenstær (Pastor roseus) som er en sjælden gæst herhjemme, det varmede lidt på en ellers stille dag! 

Ellers blev det meste af dagen brugt på forskellige gøremål. Rasmus, Jonatan og jeg brugte noget tid på data indtastning. Michaela og Jonas sorterede i et foto arkiv og der blev ryddet op og vasket tøj. 

Hen af eftermiddagen cyklede jeg til havnen for at se om jeg kunne finde en spændende måge, i mens Jonatan og Rasmus fortsatte med data indtastning og Michaela og Jonas tog ud for at klargøre netbanerne som trængte til at blive "trimmet lidt" med verdens største (i forhold til Michaela, ihvertfald) hækkeklipper/trimmer (billede)

WhatsApp Image 2021 06 12 at 19.58.36

Jeg er sikker på at det bare er blevet super flot!

Efterfølgende tog vi ned og besøgte vores nabo "Blink" hvor vi hilste på de gode mennesker der arbejder der og nød en fadøl og noget lemonade - der bare var super lækkert! 

Jonatan stod for aftensmaden og efter det tog ham og jeg ud og kiggede på en masse måger der var landet lige ude på stranden ved Det Grå Fyr. Det var en god beslutning, da vi var så heldige at se både Rider (Rissa tridactyla) og en Almindelig Kjove (Stercorarius parasiticus) i lys form der stjal fisk fra mågerne. (se stemningsbillede herunder)

WhatsApp Image 2021 06 12 at 21.49.55

I morgen bliver det igen blæsende, men vi har heldigvis stadigvæk ting vi kan forberede til når vi igen kan ringmærke en af de kommende dage og så tager Jonas og Jonatan ud og obs'er i morgen - mon ikke de finder noget derude... godnat herfra!

Ingen ringmærkning i dag.

Klik her for at se dagens observationer på dofbasen over fulge i Skagen

Klik her for at se dagens observationer på dofbasen af Rovfugle i Skagen

Folk: Jonatan Falke Rumle Pedersen, Rasmus Matthiesen-Juhl, Jonas Pedersen, Michaëla Berdougo og Mikkel Friborg Mortensen.