Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (43)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Vandrikse og min sidste dag i Skagen for nu

mandag 12. juli 2021
af Frederik Johansen

Halløj derude

Dagen i dag startede i ringmærkningen. Martina åbnede netten klokken øv-bøv og jeg kom og assisterede hende med netåbning senere. I dag var en god dag i mærkningen, da vi fik hele 40 fugle i nettene! Hvoraf 22 af dem var tornsanger og 21 af dem ungfugle fra denne sommer. Så ringmærkede vi også en Vandrikse! En fugl fra denne sommer.

Under ringmærkning melder Rolf Christensen en rastende Brilleand (han) ud. En meget ventet art, som jeg blandt andet har kigget meget efter her de seneste par dage. Fuglen er formentligt en tilbagevenden fugl, som har været her de sidste tre år(?). Fuglen blev set ret godt, dog i lidt dårligt lys, men smuk var den. Omkring klokken 10:00 sagde vi farveller til Oskar og Jonatan, som smuttede tilbage til Sjælland i dag.

 Almindelig_Kjove_001L7094_kopi.jpeg

Almindelig Kjove fra Grenen i går

Efter vi havde lukket nettene, begyndte der at vise sig mange rovfugle ude i horisonten (som forventet), og så tog vi en beslutning om at drøne til Flagbakken. Vi kørte dog lige hurtigt hjem og smurte madpakker. Flagbakken gav en masse Musvåger (hvoraf en af dem var min Steppevåge/Musvåge-type fra forleden dag), et par Hvepsevåger, et par Spurvehøge og nogle Røde Glenter.001L6851_kopi.jpeg

Steppevåge/Musvåge-type. Foto taget den 7/7, Nordstranden.

001L6845_kopi.jpeg

Steppevåge/Musvåge-type. Foto taget den 7/7, Nordstranden.

001L6754.JPG

Rød Glente fra Nordstranden den 7/7

Efter Flagbakken kørte Taïma, Frank og jeg til Nedermosen for, at finde Traner til Taïma. Det lykkedes desværre ikke. Herefter kørte Frank og jeg hjem, og Taïma kørte ind i byen, på Museum! Og derefter købte hun lidt ind. 

Martina var kørt hjem for at sove, og startede derefter på en masse praktisk stof.

Frank og jeg fik os en god lur på et par timer, og så har vi været i gang praktisk. Jeg er påbegyndt at analysere nattens natoptagelser. 

Her til aften sagde vi velkommen til Mathilde, som skal være her de næste seks uger!

I morgen tager Taïma og jeg til Sjælland. Det har været fantastisk, som altid her i Skagen, og jeg kommer da halt sikkert snarest tilbage;)

På gensyn!

Ringmærkning (Kabeltrommeln):

Gulbug 1

Tornsanger 22

Gransanger 3

Gærdesanger 2

Musvit 5

Kærsanger 3

Rørsanger 2

Rødhals 1

Vandrikse 1

total: 40

Folk på stationen: Frank Osterberg, Martina Hillbrand, Taïma Lorentzen, Jonatan Pedersen, Oskar Zeeberg Nielsen, Jesper og Margit, Mathilde Ducroz og Frederik Johansen. 

Klik her for at se dagens observationer fra Dofbasen af fugle i Skagen.