Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (62)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Skovsneppe og afsked

torsdag 11. november 2021
af Rosalina Sø Leth-Nissen

I dag ringmærkede Robbie, Gustav og jeg. Vi fik ikke mange fugle, 12 i alt med aflæsningerne, og vi lukkede meget tidligt. Simon derimod så en sibirisk gransanger mens vi ringmærkede, så det var jo godt nok :) 

Justine var ude på Verdens Ende 3 og sætte whoosh-nettet op, hvorefter hun observerede med Knud. Hun fangede desværre ingen fugle.

Robbie og Gustav har heller ikke haft heldet med sig i eftermiddags da de forsøgte at fange bjergpiber bag ved fyrtårnet. Til gengæld blev lokkemaden bestående af melorme meget populære blandt de lokale måger, som manøvrerede at vælte og dreje fælden, så de kunne få fat i ormene. Meget imponerende.

Rita, Lotte og Anne var med ude ved Kabeltromlen i dag og også ude ved Verdens Ende 3 og observere. De tog også på Skagen Kunstmuseum, hvor de løb ind i Justine, Angela og Georges, som var på museumstur. Georges havde sin sidste dag i dag og skal rejse i morgen tidlig.

Rita, Anne og Lotte lavede mad til os i dag, og lige da vi var færdige med at spise, kom Simon op og fortalte at ham og Lisa havde fanget sæsonens første skovsneppe! Den var meget fin, og utrolig stærk. Det var en fin aktivitet for os at lave med Lisa her i aften, da Lisa dsv. rejser tilbage til sit arbejde i Tyskland i morgen. Vi har virkelig nydt at arbejde med dig Lisa! Auf Wiedersehn! Vi ser frem til næste gang vi ses, forhåbentlig snart!

Ringmærkning – Kabeltromlen

Fuglekonge – 2

Lille Dompap – 3

Grønsisken – 1

Sangdrossel – 1

Vindrossel – 1

Total - 8

Ringmærkning – Fyrhaven

Skovsneppe – 1

Total - 1

Folk på stationen: Simon S. Christiansen, Rosalina Sø Leth-Nissen, Lisa Vergin, Gustav Nyberg, Robbie Lawler, Justine Costa, Knud Pedersen, Lotte, Rita & Anne

Klik her for at se dagens observationer fra DOF basen af fugle i Skagen