Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (298)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Bladfugle og sidste frivillig

søndag 28. november 2021
af Rosalina Sø Leth-Nissen

I dag sagde vi farvel til Angela og Robbie. De tog toget i formiddags og er nu på vej hjem. Vi kommer til at savne jer!

Jeg er nu den sidste frivillig på stationen, og selvom det lidt føltes som om man er det sidste barn i SFO'en som ikke er blevet hentet endnu, så er det nu meget hyggeligt at have lejligheden for mig selv. Jeg har brugt dagen på at rydde op og Simon og jeg har lavet ugens live-video for Fugle for Alle https://fb.watch/9zqRbJrOuE/ 

Derudover har vi været en tur på genbrugsstationen med en masse affald fra gårsdagens oprydning. Jeg skar mig dog desværre på et stykke glas derovre, og var lidt nervøs for at blodet fra min hånd ville svine Simons nyrengjorte bil til. Heldigvis er de eneste spor fra turen kun alt det sand fra mine gummistøvler som jeg slæbte ind. 

I eftermiddags sad jeg og rensede kikkerter og så Ondskabens Hotel (The Shining). Det synes jeg passede til lejligheden når jeg nu er alene i den gamle fyrmesterbolig med en begyndende snestorm udenfor. Jeg skal nok sørge for at holde mig beskæftiget og undgå at snakke med eventuelle blåkjolede tvillingepiger der kunne lure rundt her på gangene.

goodbye

bladfugl

Folk på stationen: Simon S. Christiansen, Rosalina Sø Leth-Nissen, Robbie Lawler, Angela Di Pumpo og Jørgen Kabel.

Klik her for at se dagens observationer fra DOF-basen af fugle i Skagen