Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (69)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Kold men god dag

søndag 5. december 2021
af Jonas Pedersen

I dag var det simpelthen bare så koldt. Altså virkelig koldt. Frostgrader og rigtig slem vedvarende vind fra nordøst. Men jeg tog alligevel på morgenobs godt pakket ind. Jeg sad ude på Verdens Ende med Rolf og vi havde da en fin morgen. Rolf fandt en søkonge og senere kom der også en islom. Men det var bare så koldt, så det var altså hurtigt hjem igen. Der kom igen i dag også rider og alkefugle trækkende ud af Kattegat. 

Da jeg kom hjem i varmen fik jeg sorteret lidt i ringmærkningspælene og spist noget god frokost. Så kom Simon på besøg og vi besluttede at vi ville forsøge os med noget natfangst. I mellemtiden fik jeg arbejdet lidt på SU-beskrivelsen af Isabellastenpikkeren ved Blåvand sammen med David, så skal den nok være hjemme.

Så fik jeg indtaget noget af vitaminbomben til aftensmad og derefter tog vi på natfangst. Desværre gjorde sneen det umuligt... Det var for lyst og vi larmede meget når vi gik i sneen. Vi så 10 skovsnepper, en (hus)mår og lidt rådyr men intet fik ring på i aften.

Jeg fik heller ikke taget nogle billeder idag. Så det må i klare jer uden, i kan prøve at forestille jeg 10 fingre der er helt blå af blodmangel. Det er sådan nogenlunde dagens tema.

-JP

Folk: Simon S. Christiansen, Rolf Christensen og Jonas Pedersen