Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (82)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Fuglestationen på morgentur i blæsevejr

lørdag 5. august 2017
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Frisk til hård vind fra vest hele døgnet, men tørt og solrigt, hvor de skyerne hurtigt blæste forbi over Skagen da middelvinden nåede op på 12m/s.  Temperatur igen fra 14-19°C og klart vejr hele dagen.

I blæsten fra vest var der ingen chance for at åbne net og vi tog i stedet en fælles morgentur til Jerup Strand, så Søren og jeg kunne introducere pigerne for lidt vadefugle og et andet habitat end de hidtil har set i Skagen. En fin tur med Traner, adult Vandrefalk, pæn variation af vadefugle og en hørt Vagtel fra engene ved Jerup.
Inden vi skulle retur til dagens briefinger for Trækfuglecenteret, nåede vi en gåtur i Klitplantagen ved vejen mod Sandmilen. Stedet vor Gunner for et par dage side havde rastende Hvidvinget Korsnæb.
Der var god koglesætning i nogle af de højeste træer i området og med det samme var der flokke af Lille Korsnæb. I de høje og tætte træer var det dog svært at få fuglene at se, så da minimum 2 individer af Hvidvinget Korsnæb begyndte at kalde fik vi aldrig set dem – men de var der!
En Ravn fløj også rundt i området, så Athena og Friederike kom hjem fra turen med nogle nye ”Skagens arter” på deres lister.
Søren og Athena tog sig af dagens briefinger, mens min kl 13 tur ikke havde deltagere i det blæsende vejr. Havde dog Flemming med på en kort eftermiddags tur gennem Fyrhaverne, hvor en Skovpiber søgte ly for blæsten. Ellers var det mest ved havet, at underholdningen foregik med de fiskende Suler over oprørt hav og selvfølgelig et par Storkjover tiltrukket af de mange Suler.
Athena og Friederike tog sig at en ønskeliste over manglende ting til indretningen af Fuglestationen og sendte den til Simon, så han kan købe lidt ind i Ålborg på vej tilbage til stationen mandag.
Søren stod igen i køkkenet til aften og forkælede os, mens et par tyske teknikere til aften pludselig dukkede op på gårdspladsen med den store stål globus, der skal stå og vise de største fugletrækruter  på jorden.
Det endte med at blive en lang aften, da Søren og jeg gik ned for at hjælpe med at holde globussen på plads da den skulle svejses på stålpladen i gårdspladsen.
Tyskerne havde medbragt svejseapparat og en flaske argon, men havde ikke tjekket flasken inden de kørte fra Berlin. Det viste sig, at ventilen på flasken var i stykker og var umulig at åbne. Sidst på denne lørdag aften endte det med, at vi prøvede at ringe til Karstensens Skibsværft og hørte, om de havde en flaske argon Art Com kunne købe.  Lagerformanden fra værftet var utrolig flink og endte med at bruge sin lørdag aften på at køre herud og låne dem en flaske, så de to tyskere kunne få udført deres svejsning og køre hjemad igen ved midnatstid. Håber virkeligt, at de honorer den ekstraordinære service fra Karstensens værft efter fortjeneste!rsz 8051645

rsz p8061740

I mangel på det store antal fugle i Fyrhaverne bliver dagens fotos den talrigst flyvende guldsmed i disse dage - Blodrød Hedelibel