Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (43)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Afsked med Friederike og Sebastian

onsdag 16. august 2017
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: En blæsende dag med frisk til hård vind fra SV til SØ. En del sol mellem de drivende skyer, men i løbet af eftermiddagen udbredt skydække og regnbyger, der til aften blev udbredt regn. Temperatur 14-18ºC.

Vejr: Svag vestenvind om morgenen friskede efterhånden op til 10m/s i løbet af formiddagen. Resten af dagen holdt den sig i vestlige retning. Nattens regnbyger havde efterladt fugt og lidt dis i morgentimen, men skydækket vekslede gennem dagen og det blev til en hel del sol, hvor den fugtige luft gav varmeflimmer. Temperatur fra 13-19ºC.

En dag uden ringmærkning fra morgenstunden, mens jeg prøvede at blive helt frisk ovenpå maveomgangen. Gjorde et forsøg på at holde øje med Kattegat fra klitten ved fyret, hvis skråpen skulle komme den vej ud, men hverken jeg eller folkene ude på Grenen så noget til den i dag.
På Fuglestationen blev det mest en praktisk dag – onsdag er jo rengøringsdag – og samtidig var der flere besøgende. Bl.a. kom Jakob Funder og Conny fra Real Dania op og var rundt med en ejendomsmand fra Home. Om eftermiddagen kom Lars Mortensen forbi sammen med Martin og gav igen en rigtig god hånd med ophængning af bl.a. lampe og diverse stativer til viskestykker og håndklæder.
Athena tog sig af dagens briefinger, mens jeg havde 3 gæster med på dagens ringmærkningstur i Fyrhaverne lige over middag.
Frederike har fået et par fridage her til sidst i sit ophold, så hun sammen med Sebastian kan se lidt af Skagens seværdigheder ud over Fuglestationen. De nåede også et besøg ned omkring Råbjerg Mile, men koncentrerede sig om den generelle naturoplevelse og kom ikke tilbage med notesbøger fyldt med fugleobs fra den tur.
 Simon har travlt med kontorarbejde, forsøg på at tiltrække flere frivillige til efterårs sæsonen og samtidig en række opgaver i forbindelse med hans plads som medlem af Sjældenheds Udvalget.
Fuglemæssigt kunne vi andre heller ikke byde ind med meget i dag, hvor der var det sædvanlige udvalg af Suler, terner i blandet med enkelte Stor og Almindelig Kjover ude over Revet, samt lidt Mursejlere og en Spurvhøg over Fyrhaven.

Til aften tog holdt vi afsked med Friederike og Sebastian, der skal med morgenfærgen fra Frederikshavn i morgen og besøger nogle venner i Lund inden turen går hjem til Bremen.
Tak til Friederike for det rigtig gode selskab hun har været og den indsats hun har gjort på Fuglestationen. Sebastian havde medbragt nogle spændende tyske special øl til aftensmaden, så der var øl smagning undervejs til aftensmaden og efterfølgende tyske godter i form af Friederikes pandekager til dessert.