Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (77)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Silkehaler overalt og en sjælden gæst fra nord

lørdag 22. oktober 2022
af Aksel Munkholm

Hej allesammen 

Morgenobsen blev i dag udført af Knud, Louis og Torben, som havde plantet sig ved verdens ende 3. Louis beskrev det hurtigt som en kedelig morgen uden et stort antal fugle og primært de sædvanlige arter. De så dog alligevel en trækkende Lunde samt en rastende nordisk lappedykker, som vist var højdepunkterne fra den morgenobs. Efter smuttede Louis ind til byen for at finde den store flok silkehaler, som terroriserer byen bærbuske. På dofbasen er der estimeret helt op til 1000 individer i Skagen by, så de burde være til at finde. Det lykkedes da også at finde en flok på 250 (se billede).  

311998643_695394578181794_3023150222207570839_n.jpg

Esben, Diana, Prescillia og jeg stod for ringmærkningen ved kabeltromlen i dag. Hele formiddagen var der egentlig en lind strøm af fugle og vi endte med at ringmærke 61 fugle i alt. Ingen sjældenheder imellem i dag, men til gengæld en god mængde drosler samt dompapper. Vi troede dog lige, da der i en af de sidste runder lige pludselig sad noget mærkeligt i nettet. En gærdesanger! Det var et mærkeligt syn, da de for længst har forladt Danmark og trukket sydpå. Vi blev derfor nysgerrige; kunne det være en af de meget sjældne underarter fra østen (halimodendri eller blythi) som også blev fanget og ringmærket ved kabeltromlen i 2019 på denne tid.  En af de fangede fugle blev tilmed fanget på samme dato (22/10/2019), så det var næsten for godt til at være sandt. Fuglen var dog allerede ringmærket, og ved eftertjek viste det sig at være en almindelig gærdesanger, som første gang blev fanget den 13/05/2022 som 3k+, derefter genfanget 08/10/2022 samt i dag.

312613433_632508268519136_6748857237677299392_n1.jpg

Micheal var heldig ved ringmærkningen ved Jennes Sø, hvor han fangede en hvidsisken, som Louis også var så heldig at nå ud og se. Det er en sjælden gæst, som af og til kommer hertil om vinteren fra dens yngleområde rund om nordpolen (Grønland, det nordlige Skandinavien og Sibirien).

311874690_669472661193405_694234607361107410_n.jpg

Udover det allerede beskrevet, så er dagen gået med rengøring samt et mislykkedes forsøg på natfangst, men det er vist ikke noget som behøver en større uddybning.

Dagens observationer kan ses her

Ringmærkede fugle ved kabeltromlen:

Gærdesanger: 1

Gærdesmutte: 5

Jernspurv: 1

Rødhals: 1

Solsort: 2

Sangdrossel: 1

Vindrossel: 13

Munk: 4

Gransanger: 1

Fuglekonge: 4

Blåmejse: 3

Musvit: 1

Nordlig træløber: 1

Bogfinke: 1

Nordlig gråsisken: 3

Lille gråsisken: 4

Dompap: 11

Rørspurv: 4

Total: 61

Jennes sø:

Gærdesmutte: 1

Rødhals: 1

Fuglekonge: 2

Blåmejse: 2

Træløber: 1

Lille gråsisken: 96

Nordlig gråsisken: 18

Hvidsisken: 1

Stor flagspætte: 1

Total: 124

Folk på stationen: Aksel Munkholm, Esben Hansen, Louis Kristoffer Poulsen, Diana Sciandra, Prescillia Lemesle, Knud Pedersen, Torben og vores gæster Britta and Lotte.