Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (77)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

I det mindste var vejret godt

mandag 31. oktober 2022
af Aksel Munkholm

Hej alle sammen

Det føles jo næsten som sommer heroppe i Skagen lige for tiden med 15 grader, ingen vind og høj sol, hvilket bestemt også har været højdepunktet i dag. Der har godt nok været stille på fuglefronten både ved kabeltromlen og verdens ende 3. I dag stod Knud og Jørgen for morgenobsen, mens Diana, Prescillia, Oluf og jeg ringmærkede ved kabeltromlen.

Det gode vejr har jo bragt nogle sjove arter til Skagen i de seneste dage, så man kunne jo håbe at der også kunne dukke noget sjovt op i nettene ved kabeltromlen. Allerede ved net åbningen virkede det dog stille og uden synderlig bevægelse i krattene, og det endte også med at være en være en rigtig stille dag, med kun 23 ringmærkede fugle, hvoraf højdepunktet var 3 skægmejser.

306628484_514986393821104_7110418000034940072_n.jpg

306655582_1225319871346898_4625690854274133859_n1.jpg

Et forsøg på et spotte de rødrygget svaler over skarvsøgen.

Også på morgenobsen var Knud og Jørgen heller ikke travlt beskæftiget. Udover nogle exnkelte flokke af kortnæbede gæs og en ung havterne, så var der ikke meget bevægelse over vandet i dag. Knud og Jørgen begav sig derfor i gang med en af ornitologiens mindre ophidsende discipliner, nemlig at nørde måger. Det lykkedes dem her at finde 2 kaspiske måger imellem de mere end 1500 måger som rastede på stranden.

Derudover gik resten af dagen for stationens frivillige med gåture rundt i området, mens Jørgen var en tur på havnen for at inspicere mågerne.

Dagens observationer kan ses her

Ringmærket ved kabeltromlen:

Vindrossel 2
Musvit 1
Munk 2
Dompap 6
Blåmejse 1
Gærdesmutte 3
Skægmejse 3
Rødhals 2
Fuglekonge 3

Totals: 23

Folk på stationen: Olof Lou, Knud Pedersen, Aksel Y. Munkholm, Diana Sciandra, Prescillia Lemesle og vores gæst Jørgen Hulbæk