Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (69)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

I dag er det Dianas fødselsdag, hurra hurra, hurraaaaa

mandag 7. november 2022
af Aksel Munkholm

Hej allesammen

Diana må virkelig ikke have opført sig særlig pænt det seneste år, for der har ikke været mange timer uden regn og jeg tror det kan tælle i minutter den tid solen har været fremme. Det betyder dog ikke at man ikke skal fejres! Vi har både fået sunget fødselsdagssang og spist kage hele 3 gang i løbet af dagen. Endda 3 forskellige kager (kanelstand, chokoladekage og æbletærte), så virkelig en god dag på den front!

På grund af det dårlige vejr, så startede dagen noget stille ud, da vi ikke kunne ringmærke ved kabeltromlen. Vi fik dog besøg af et hold elever fra natur og kulturformidling fra Hjørring, som skulle komme og høre noget omkring ringmærkning og fuglestationen. Nettene blev derfor åbnede i en halv times tid i fyrhaven imellem to af dagens mange regnbyger, og det lykkedes os at fange 2 blåmejser, så der var lidt at vise frem. Samtidig havde vi også besøg af Line og hendes mor Susanne, som var i praktik på fuglestationen for en dag.

Efter Simon var færdig med at demonstrere ringmærkning og vi havde overstået den første omgang kage kørte vi en lille tur for at finde nogle sjældne fugle omkring Skagen. Her blev det til en mulig sibirisk gransanger, men eller var der ikke mange fugle da det faktisk bare stod ned i stænger.

314459435_482981740564154_5739008208761991841_n.jpg

Stemningsbillede fra en våd omgang fuglekiggeri.

314537044_805286560703085_7608903917310553381_n.jpg

Og en flot regnbue

I løbet af eftermiddagen var Knud og Jørgen en tur ude ved sandormesporet for at kigge på måger. En rimelig succesfuld tur, hvor de fik spottet to kastiske måger og aflæst 6 farveringe. Derudover fik de set den hidtil største flok snespurve i dette efterår på 110 stk.

Eftermiddagen og aftenen er blev brugt på indendørshygge, kagespisning og fødselsdagsfejring, dog med et enkelt afbræk for Louis og Prescillia, som forsøgte sig med at fange skovsnepper. 3 stk blev set, men dog uden held til at fange dem i denne omgang.  

Ringmærkede fugle i Fyrhaven:

2 blåmejser

Observationer fra Grenen i dag

Folk på stationen: Aksel Y. Munkholm, Louis Kristoffer Poulsen, Diana Sciandra, Prescillia Lemesle, Simon Christiansen, Lisa Vergin, Alessandro, Knud Pedersen, Jørgen Hulbæk, Susanne, Line og vores gæster Lars og Lone