Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (69)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Lunde og landskamp

onsdag 30. november 2022
af Louis Kristoffer Poulsen

Hej allesammen!

Aksel og Olivia gik idag fra fyret langs stranden til gl. Skagen hvor de blev samlet op af Simon, for at finde døde fugle, specielt Mallemukker men også andre fugle, og samle dem op hvis de er i stand til det. Normalt er der flest døde fugle på stranden efter vind fra vest og det har der ikke været meget af meget længe så det var nok en af grundene til at der ikke var mange fugle idag, kun en død Sortand uden mave blev det til.

Diana holdt øje med rovfugle fælden i dag, men det blev ikke til nogen rovfugle idag. Da jeg cyklede hjem fra Nordstrand så jeg 1 Musvåge der sad vest for Ellekrattet, så der vil vi nok prøve en af de næste dage.

Jeg tog til Nordstrand og observerede med Knud, på turen derud ved Batterivej var der godt med småfugle, en flok Halemejser fløj rundt og kaldte helt vildt i et stykke tid og også mange Fuglekonger, Knud kom desværre cyklene et halvt minut for sent til at se Halemejserne, dem ville han ellers gerne have set så vi brugte lige 5 minutters tid på at se om vi kunne finde dem igen, men uden held.

Der var meget som i meget stille over havet idag, især i forhold til de sidste par dage, så det hjalp på gejsten da Knud pludselig sagde at der vist lå en ung Lunde derude, dog meget langt væk til at starte med, men heldigvis kom den tættere og tættere på, hele tiden meget dykkende, og kun oppe kort tid ad gangen, til sidst var den meget tæt på, så vi gik ned på stranden for at komme tættere på den, men som vi lidt havde frygtet var den ikke at finde når vi kom derned, så vi gik tilbage til obs-klitten da man har et noget bedre overblik deroppe fra, men vi fandt den ikke igen:/30941424_20221130051156_480249411.jpg

Lunde, 1-2K, Foto: Knud Pedersen

Om eftermiddagen så vi endnu engang Danmark tabe i fodbold:(

Men vi havde en flot eftermiddags sol:)20221130_145642.jpg

Observationer fra idag kan ses her

Louis Kristoffer Poulsen, Diana Sciandra, Aksel Y. Munkholm, Olivia Aalling-Frederiksen, Knud Pedersen, Simon S. Christiansen