Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (77)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Lørdag med flere gæster til Trækfuglecenteret og Fuglestationen

lørdag 2. september 2017
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Morgen med svag vind fra vestlig retning, der senere på dagen drejede mod øst og nåede op i jævn styrke. Skyfri start på dagen og masser af sol gennem dagen med få skyer. Temperatur fra 14-17ºC. God sigt.

Vi holdt rutinen med, at jeg gik ud og åbnede net før solopgang. Nattens lydafspilning var stoppet da jeg kom ud, da MP3 afspilleren var løbet tør for strøm. Det virkede ikke til at mange fugle var blevet tiltrukket i løbet af natten og samlet fangst blev 10 fugle inden vi lukkede net kl 9. Simon og Athena var med et par timer, hvor kun Jernspurv med 5 mærkede markerede sig.
Undervejs var der få overflyvende fugle, hvor en gruppe på 10 Skovskader gjorde mest opmærksom på dem selv, mens en lille flok på 9 Bramgæs blev set da de rundede Grenen på vej mod SØ.
Ude i det åbne landskab var det en dag med rigtig mange Stenpikkere, men selvom de optrådte i stort tal derude var der i dag ingen af dem, der nåede ind imellem træer og buske, hvor vi har net åbne.

Athena og Simon havde travlt med at komme hjem til deres opgaver ved computerne, så jeg var den, der tog flest timer i felten i dag. Efter formiddagens opdateringer på tavlerne ved ringmærkningslaboratoriet og Birders Klubhus passede jeg fra middag net i Fyrhaven, hvor en Stor Flagspætte holdt til uden at flyve i nettene. Skønt vi i dag havde en del besøg til trækfuglecenteret kom der ikke gæster med på kl 13 ringmærkningsturen, men Lars Svith fra nordvestjysk ringmærkningsgruppe besøgte os og viste sit udstyr til terne og vadefugle fangst frem. En aktivitet han har haft god succes med ved Agger tange og vi må da prøve at gøre Thyboerne kunsten efter en dag/nat.
Var der ikke spontane gæster med til ringmærkningen, så havde Simon en guidet tur for 6 personer kl 13:30 og jeg kunne undervejs bringe en Bogfinke med fra Fyrhaverne til ringmærkning i laboratoriet.
Simon skulle videre senere på dagen til nogle døgn sammen med gruppen af naturvejleder under uddannelse, så Athena og jeg passer Fuglestationen de næste dage. Athena arbejder videre på sit projekt med behandling af nogle ringmærkningsdata for alders analyser blandt langdistancetrækkere. Noget hun skal være færdig med inden hun forlader os for denne gang på onsdag.
Jeg tog mig derfor at de gæster, der kom i løbet af den sene eftermiddag. Bl.a. en norsk ringmærker, der har været tilknyttet både Jomfruland og Lista. Altid spændende at udveksle erfaringer med de folk.rsz img 2532

Simon fortæller i det flotte september vejr om Bogfinken til dagens gruppe af folk på guided tur.

Michael Ancher nåede også et kort besøg hos os og fik udleveret lidt flere ringe til hans efterårsmærkning. Han vist os også et kort med de store planer for LIFE projektet, der rydder træer og buske i Reservatet og på Odden for at genskabe det åbne klitlandskab. Michaels hidtidige CES ringmærkningsområde bliver også berørt, så denne sæson vil være den sidste for det det CES område. Næste år vil der blive etableret et nyt mærkningsområde nærmere Jennes sø, hvor der fortsat vil være en gruppe af træer og buske.
Michael kunne i øvrigt berette, at dagens fangst i hans område endte på 24 fugle med 12 Løvsangere som klart talrigeste art i dag.

Ringmærkning:
Skovpiber        1
Jernspurv         5
Rørsanger       2
Løvsanger       1
Bogfinke         1
Rørspurv         1