Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (78)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Spændende Gransanger i nettet

søndag 3. september 2017
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Fra en stjerneklar nat til en halvskyet morgen, hvor solen havde mest magt midt på morgenen. Resten af dagen igen noget vekslende skydække. Vinden jævn fra Sydøst til Øst og om eftermiddagen kortvarigt oppe i frisk styrke. Temperatur mellem 13°C og 17°C. God sigt.

Jeg var gået tidligt til ro for at forsøge en ny strategi med lydafspilning i ringmærkningsområdet sidst på natten. Gik derfor ud under stjernehimlen og placerede i mørket afspillerne. Blev derude og nød stjernehimlen indtil det var tid at åbne net. Da var der kommet en del skyer ind over og uden for meget vind i nettene var jeg optimist. Fik fanget 14 fugle inden jeg lukkede ned 9:30. 4 Rørsangere og 3 Munke blev største antal, men dagens fugl var en Gransanger, som meget lignede en Sibirisk ”tristis”.
Den kaldte dog ikke – hverken før, under eller efter håndteringen – og med tanke på, at vi kun er i starten af september turde jeg ikke selv kalde den en Sibirisk Gransanger, da der mod nordøst findes grå Nordlige Gransangere, der kan forveksles med Sibirisk.
Tilbage på stationen sendte jeg fotos til Simon og han ligger hovedet på blokken og tør godt kalde fuglen for en Sibirisk Gransanger – tristis af den vestligste type ”fulvescens”. Det gør han bl.a. ud fra erfaring med en del af disse fugle på Ottenby Fuglestation, hvor de individer, der har set ud som dagens fugl via DNA anlyser alle er blevet bestemt som tristis.rsz img 25521


Athena fik dagen igennem arbejdet videre med sin dataopgave, mens jeg snakkede med et par besøgende. Bl.a. Mogens Erlandsen, der over middag kom retur og deltog på ringmærkningsturen. Den startede med fremvisning af en ung Tornsanger, som jeg lige havde hentet fra et net i Fyrhaven. En Havesanger fra den 30. august blev aflæst og det var alt jeg havde af fugl i haven i dag. Til gengæld fandt jeg en stor flot bille fra træbuk familien kravlende rundt i bunden af Fyrhaven. Athena kunne hjælpe med bestemmelsen til arten Væver Lamia textor, der er tilknyttet krybende pil langs klitterne af Vest og Nordvestjylland og er et relativt sjældent insekt i Danmark.

rsz img 2579

Vi fejrede fundet med en rigtig lækker frokost i form af den store sandwich tallerken fra cafeen og havde derfor kun brug for en let aftensmad efter vores aftenmøde. Jeg gik igen tidligt til ro med planer om endnu en nat tur til ringmærkningsområdet for opsætning af lydafspilning sidst på natten.

Ringmærkning:
Landsvale                   1
Rørsanger                   4
Kærsanger                 1
Munk                         3
Havesanger                1
Tornsanger                 3
Gærdesanger             1
Sibirisk Gransanger    1
Blåmejse                   1