Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (77)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

God hjælp til opsætning af flere net

lørdag 9. september 2017
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Nattens regnbyger holdt lige så stille op midt på morgenen og det blev en dag, hvor det holdt tørt samtidigt med, at det stort set var vindstille. Kun svage vinde fra sydlige retninger rørte fra tid til anden på sig. Det meste af tiden overskyet og med temperatur fra 14-16ºC. Moderat til god sigt.

Regn fra morgenstunden hold mig fra at åbne net før kl 07:30, hvor der kun var finregn i luften og jeg på DMI´s nedbørsradar kunne se, at regnen var på vej væk.  Åbnende kun de centrale net, så jeg kunne passe dem og håndtere evt fangne fugle inden de blev våde. Da finregnen lidt senere stoppede holdt jeg mig til 100netmeter, da resten af morgenen gik med at klargøre nogle ekstra netbaner og sætte 4 nye net op.
Fra kl 9 havde jeg rigtig god hjælp fra venneforeningen, da Erik, Knud, Peter og Ole troppede op for at bruge et par formiddagstimer med at klippe buske og grene. Stor tak for den indsats – nu er jeg sikker på, at jeg fremover vil fange mere end dagens 15 fugle i området...
Knud havde morgenen igennem været trækplaster ude på Grenens spids for en sværm af mitter, men havde alligevel holdt ud og kom med friske oplevelser af en rastende ung Kaspisk Måge og en video af Ræven på morgen tur ude på stranden.rsz img 2617

Jeg fik ringmærket lidt, mens medlemmer fra Venneforeningen hjalp med at rydde nogle ekstra netbaner. Her er Ole ohg Knud igang i baggrunden, mens Peter lige tjekker han Musvitten inden den bliver sluppet.

Som tak for hjælpen med nettene inviterede jeg ved middagstid på en kolde fadøl ved Det Grå Fyr. Mens vi sad med dem på gårdspladsen havde vi besøg af en Stenpikker og en fin adult Sortstrubet Lom kom ud af skyerne lige over os og trak mod nordøst ind over Grenens p-plads.
Efter afsked med de hårdtarbejdende buskryddere tjekkede jeg Fyrhaverne og omgivelser uden at finde noget særligt.  De seneste døgns regn har dog skabt lidt fugt i bunden og et par rastende Dobbeltbekkasiner er ellers lang tid siden jeg har haft dem som andet end overflyvende i området.

Sidst på dagen var der et par små grupper af folk, der fik lidt fuglebriefinger ved Birders Klubhus og en svensk familie med ringmærker Johan fra Ottenby Fuglestation kom og spurgte efter Simon. De havde ikke tid til at vente på, at han kommer retur i morgen tidlig, så de måtte nøjes med mig som rundviser denne gang. Ellers hjalp jeg med lidt forberedelser til et stort besøg i morgen formiddag, hvor en gruppe på ca. 50 personer kommer forbi til både morgenmad, udstilling og guided tur.

Michael Ancher meldte om 30 fugle fanget af ham ved Nordstjernevej med en god fordeling på 12 forskellige arter. Flest Løvsangere med 6 stk, men også pænt med 4 Rødstjerte.
Det bedste han havde vard og ikke i nettene, men 2 Hvidvingede Korsnæb, der fløj over hans område sammen med Lille Korsnæb.
Dejligt at mit spørgsmål fra dagbogen den 05. September kunne besvares så hurtigt!

Ringmærkning:
Rødhals           3
Rødstjert         1
Rørsanger       3
Kærsanger      1
Havesanger     1
Munk              1
Løvsanger       2
Gransanger     1
Musvit            2