Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (80)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Hvad gemmer sig i natten

tirsdag 3. oktober 2017
af Athena Valentin Jensen

Vejr: Kraftig vestenvind (13-17 m/s, 280º)og lunt (14-15ºC), I takt med at vinden aftog i de tidlige morgentimer var temperaturen aftagende.


Simon er tilbage, så vi har holdt møde om de næste par dages aktiviteter. Morten er syg og den står derfor på pleje af helbredet, te og computer arbejde. Vi har alle været ude på et par småture. Morten var ved fyrhaverne hvor der var lille korsnæb, enkelte gransanger, kvækerfinker og bogfinker. Simon så en ravn ved grenen camping. Jeg har været på nordstrand, hvor det kun var svartbag der gik på vingerne i den kraftige vind. På vejen der fra, så jeg en engpiber hoppe hen af stien. Jeg kunne ikke lade være med at tænke at hvis den lettede ville den blive blæst omkuld, men jeg fandt aldrig ud af det, for den hoppede i skjul i det høje græs og væk var den. Johan tager stadig på småturer og så i dag en bjerglærke.

Bjerglaerke2016 (Bjerglærker på Skagen strand 2016, Foto taget af Morten Jenrich)

Henover middag sad Johan og havobsede ude sammen med Rolf. Lige før vores spisetid havde der samlet sig en del edderfugle ud for fyret, vi talte 300.

Turberetning:

Udstyret til natfangst lå klart og trods den månebelyste nat besluttede vi at gøre et forsøg. Johan trak i vaders og jeg selv i regntøjet. Med net og lygte i hånden drog vi afsted, men vi nåede ikke længere end til parkeringspladsen, før vi opdagede at vi havde glemt noget meget vigtigt, vi havde glemt fugleposer. Jeg skyndte mig tilbage efter en god håndfuld poser, med forhåbningen om at vi ville fange mange fugle. Nu var vi helt klar, så afsted mod grenen det gik.

natfangst 1 1mini
(Johan F. fuldt påklædt til natfangst med vaders og net, Foto: Athena V.)

Vi fokuserede på at fange sandløbere. Da vi nærmer os spidsen, som virkelig var en tynd landtange pga de store vandmasser, som presses ind over den flade strand, så vi noget, en stor masse der bevægede sig. Vi skyndte os nærmere og var klar med lygterne. Spændingen steg håbefuldt i os. Det vi så var en stor flok rastende, ikke fugle, men sæler. Efter et par fornærmede blikke fra sælerne, som tydeligt ikke var helt tilfreds med at blive forstyrret med en lyskegle lige i hovedet, fortsatte vi jagten. Den kraftige vind tog i nettet og skubbede mig så meget at det var en kamp at gå lige. Stadig ude ved grenen så vi dem tre styk fine sandløbere. Jeg var imponeret over at de overhovedet kunne flyve i den blæst, men fløj det gjorde de. Tre hvide pletter ud over havet, hvor vi ikke kunne følge og væk var de. Der var nu helt tomt for fugle, så vi gik tilbage mod fyret i håb om at finde en rastende edderfugl. Heller ikke her havde vi held og vi pakkede slukøret vores grej på plads, bedre held næste gang… for vi skal helt sikkert ud igen, når ikke månen lyser helt så kraftigt.