Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (78)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Der er ugler i mosen - og i hånden!

mandag 22. april 2024

Da Simon i dag skulle ud for at hjælpe ved rovfugle-radaren ved sandormesvinget, tog Isis og jeg mig af morgenobsen, mens Hailey og Hanelie ringmærkede ved Kabeltromlen.

Det skulle vise sig at blive en meget stille morgen, kun med et enkelt highlight, nemlig en rigtig fin hvidnæbbet lom - relativt tæt på kysten. I ringmærkningen havde de også haft bedre dage. Det blev til i alt fire fugle, på tværs af fem timers ringmærkning.

Tilbage ved fyret blev middagsmaden nydt i fred og fordragelighed - lige indtil vi blev afbrudt midt i vores foretagende. En blå glente blev meldt ud fra flagbakken gående mod nordøst. Simon (SSC) og jeg fik hurtigt travlt med at genfinde den over Det Grå Fyr. Jeg forblev i vores lejlighed, for at få den på vores nyligt startede “set-fra-lejligheden-liste”, mens Simon løb ud i gården for at se den. Lige meget hjalp det dog. Vi lykkedes ikke med opgaven.

Kort tid efter blev også steppeørnen rapporteret. Denne var dog mere medgørlig, og endte med at blive set af en snes stykker fra Det Grå Fyr, hvor den kredsede over i cirka en halv times tid.

Efterfølgende besluttede jeg mig for at finde en sjælden spurvefugl i eller omkring Skagen. Derfor begav jeg mig ud på en længere tur på cykel i lokalområdet. Først forsøgte jeg mig på Grenen Camping i håbet om en gulirisk. Kun skuffelsen af en fugletom campingplads var at finde der. Til gengæld fandt jeg Skagens første nyklækket sommerfugl. - Altså en sommerfugl der ikke har overvintret som voksen, men derimod er klækket fra puppen her i foråret. Skovrandøje - som det var - skulle vise sig at være før grøn busksommerfugl i år. Mærkværdigt.

Derefter gik turen ad bøjlevej, Guldmajsstien og rundt i villakvarterende. Også Skagen fodboldgolf var jeg forbi, inden jeg kørte ad Nedre Mosevej, ind for at handle i centrum. På vej tilbage mødte jeg Jan Eskildsen ved Batteriskoven, der også var ude at kigge efter sommerfugle og vendehals. Desværre var der ingen sjældne spurvefugle at se på min tur.

Tilbage på Det Grå Fyr fik jeg mig en lur på et par timer, inden vi holdte aftenmøde med de nye gæster i lejligheden. Derefter spiste vi lækker lasagne, kokkereret af Simon Kiesé. Vi hyggede over maden, inden jeg besluttede mig for igen at begive mig ud i felten. Denne gang for at lytte efter plettet rørvagtel. Jeg var ikke nået særligt langt, inden jeg opdagede at flere fotografer og fuglekiggere kiggede på mosehornugle langs Fyrvej - over Nedre Mose. Jeg konkluderede hurtigt at der var mindst tre individer, og kaldte derfor de andre frivillige op over Zello, for at fortælle dem at der var potentiale for at sætte net og højttaler op, i håbet om i det mindste at fange en af dem. Simon (SK) var frisk, selvom han allerede var gået i seng.

Imens jeg var væk, ringede der pludselig et tysk nummer på min telefon. Og så vidste jeg godt hvad klokken var slået. Jeg skyndte mig tilbage til fyret, hvor jeg fik syn for sagen. En rigtig flot hun af mosehornugle var gået i nettet til alle de frivilliges store glæde. Også Simon Senior (SSC) og Jørgen Hulbæk (JHC) kiggede forbi for at se den flotte ugle.

438159061_971541144410425_2645761246810745871_n.jpg

Nu er klokken lidt over midnat, og jeg skal op om fire timer, for at tælle på Verdens Ende 1.

Vi ses og god obs!

/Magnus.

People: Hayley Land, Isis Khalil, Hanelie Sidhu, Magnus Houen Lauritsen, Simon Kiesé, Simon S. Christiansen, Henrik Møller Thomsen, our guests : Helle Rasmussen and Johan Deichmann from Hundested 

Ringing Kabeltromlen:

Wren - Gærdesmutte 1
Chiff Chaff - Gransanger 2