Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2025 (67)2024 (300)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Ørne over Grenen

mandag 28. april 2025
af Rasmus Matthiesen-Juhl

De første fugle Cora og jeg fik i kikkerten i morges var tre trækforsøgende Rørhøge, så vi fik begge to en følelse af at den her morgen kunne blive ret god på rovfuglefronten! Det endte dog desværre lidt under vores forventninger:( I løbet af morgenen frøs jeg så meget, at jeg måtte løbe to ture ude i klitterne bare for at kunne mærke mine tæer. To Mallemukker endte sammen med fire Havørne og seks Rørhøge med at blive de bedste fugle i de standardiserede timetællinger. Lige efter at vores arbejde var færdigt, så vi dog en Lille Skrigeørn og en flok på 14 Røde Glenter:) Det var fedt!

Ringmærkningsteamet bestod i dag af Andrew, Tue og Simon. De havde en god morgen med et godt flow af fugle i nettene. En flok lærerstuderende fra Hjørring kiggede også forbi Kabeltromlen, hvor de så en masse fede fugle! Bla. en Spurvehøg som Tue fangede og ringmærkede, og en flot rødstjert:) Fra Kabeltromlen blev Skrigeørnen også set af ringmærkere og lærerstuderende, og under lukkerunden ti Havørne lige så:)

Spurvehøg har fanget en Tue

Spurvehøg med bytte

Jeg er så småt ved at pakke min taske, da jeg drager sydpå (Vrå Højskole og Aarhus) i den næste uges tid. Jeg skal nemlig spille til dette års SPOT-Festival med mit band JUVENILE på torsdag, og det glæder jeg mig meget til! Jeg har pakket tasken med 1-2 par rene underbukser, 8 trommestikker og vabelplastre, så jeg er godt dækket ind:) Og ja, den er god nok! Det er en almindelig kjove, mit band JUVENILE har som logo.

Tue laver min livret i aften, Tarteletter!! Godt nok bliver det i en vegetarisk version, men det dufter stadig virkelig dejligt! Jeg satser på ihvertfald at spise mindst 10 af dem

Rødstjert

Jeg vil hoppe tilbage på værelset og få pakket færdigt, så der er kun en ting tilbage at sige:

Vi ses derude! 

(på mandag, så vent lige med de helt tunge hits!) :)

Ringmærkning: Kabeltromlen

Gransanger (2)

Løvsanger (6)

Broget Fluesnapper (1)

Rødhals (1)

Rødstjert (1)

Rørspurv (1)

Munk (13)

Sangdrossel (2)

Spurvehøg (1)

 

Highlights fra Skagen:

Lille Skrigeørn

 

Today’s observations in Dofbasen from observers in the area

People: Cora Köberle, Rasmus Matthiesen-Juhl, Tue Baaner, Andrew Jacobs, Simon Sigaard Christiansen