Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2025 (68)2024 (300)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

A great day for swagtails

fredag 2. maj 2025
af Tue Baaner

Hej derude.

Denne morgen startede lidt anderledes end håbet, da vi vågnede til både regn og blæst. Det var jo ikke optimalt, så der var ikke andet for end at kravle under dynen igen og se tiden an. Heldigvis stoppede regnen, hvilket gjorde, at vi lige kunne nå at få de sidste timer af det daglige feltarbejde. Cora og Andrew cyklede derfor af sted på træk optælling og Lucas og ja cyklede ud for at åbne nettene. Ringmærkningen var ret stille i dag. Vi fik et par af de sædvanlige ansigter, som gærdesanger, munk og rødhals. Derudover havde vi en enkelt vindrossel, hvilket var super dejligt, da vi ikke har set en af dem ved bordet i det sidste stykke tid. Dog viste det sig, at det ikke var helt nok, at regnen havde stoppet, da vi det svære også blev nødt til at lukke nettene ret hurtigt igen grundet den kraftige vind. Det var lidt ærgerligt. Dog vendte dagen hurtigt rundt da vi fik en opringning fra Cora og Andrew der havde gode nyheder.

Træk optællingen havde også været til den stille side i dag, dog med nogle enkelte højdepunkter, da der fløj et par islom forbi. Dog havde Andrew taget et billede af, hvad han på daværende troede var en gul vipstjert, men under nærmer eftersyn af billedet kunne de hurtigt afgøre, at det var en citronvipstjert der var tale om, og så gik jagten i gang. De styrtede ned af klitten efter fuglen, og heldigvis landede den og rastede i et lille stykke tid foran dem, hvor Andrew fik et smukt billede af den fantastiske fugl. Det var også her de ringede til os, og jeg lover jer for at der ikke gik længe før der stod to meget forpustede ringmærker på stranden, for også at se fuglen. Dog havde den i mellemtiden flyttet sig, så vi brugte et par minutter på at lave en organiseret søgning, og til sidst var vi alle i stand til at se den, fantastisk oplevelse, og godt spottet Andrew!

WhatsApp Image 2025 05 02 at 18.36.33 1

Citron vipstjert - Andrew 

Med denne succes i tasken, tog vi alle hjem med højt humør. Da vi kom hjem, bagte Cora citronkage for at fejre det nye kryds på bedste maner. Efter vi havde slappet lidt af og nydt Coras køkkenkunst tog Cora, Andrew og jeg ud for at kigge efter rovfugle, Dette gav dog ikke det store, og vi måtte nok erkende, at vinden var lige til den kraftige side, både for os og fuglene. Da vi kom hjem igen, passede det med at Olli ankom, han kommer til at være ude i felten med os et par dage, så det glæder vi os meget til! ‘

Her til aften besluttede Andrew og Olli sig for at de ikke havde fået helt nok af de gule vipstjerter, så de begav sig ud igen. Med Andrews tidligere succes i tasken, var han godt forberedt, og de fandt også endnu en sjælden vipstjert, nemlig en gul vipstjert flavissima, som normalt hører til i England. En bedre måde at slutte dagen af på Findes der nok, vil jeg mene.

flavissima Image 2025 05 02 at 18.36.33

Gul vipstjert (falvissima) - Adrew 

Nu må vi se hvad i morgen bringer, når vi har Battle of the Towers, som er en dag hvor en masse forskellige fugle Observationssteder dyster om hvem der kan finde flest arter. Vi regner bestemt med at hapse førstepladsen!

Vi ses derude!

 

 

Ringing (Kabeltromlen)
Rødhals 1
Gærdesanger 3
Rødstjert 1
Munk 1
Vindrossel 1

 

Total: 7

 

Observation Highlights
Sortstrubet lom 3
Citron vipstjert 1
Gul vipstjert (flavissima) 1

Today’s observations in Dofbasen from observers in the area

People: Lucas Corneliussen, Tue Baaner, Cora Köberle, Andrew Jacobs, Simon Sigaard Christiansen, Olli Lilja