Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Brilleand på Grenen
Vækkeuret ringede 03.45, og overraskende nok var jeg faktisk frisk og lynhurtigt ude af sengen. Jeg smurte en hurtig madpakke og kørte sammen med Lucas ud for at åbne nettene ved Kabeltromlen. På første runde fangede vi kun 1 fugl, så morgenen havde udsigt til at blive meget lang. Heldigvis kom der gang i løvsangerne, og det endte faktisk med at blive en okay ringmærkningsdag. Jeg nyder at være ude at ringmærke, da jeg desværre ikke får så meget tid til det, da obsen kalder:) Under ringmærkningen kom der en melding på Kejserørnen syd for byen, og Simon, min far og jeg drønede ned for at se om vi kunne se den. Det lykkedes desværre ikke, selvom vi forsøgte i flere timer på forskellige lokaliteter:(
Observations Holdet bestod i dag af Andrew og Cora. De havde en rigtig fin morgen med gode fugle. Andrew fandt bla. en sjælden Brilleand, som er den første i år! Desværre blev den aldrig genfundet, så vi andre så den ikke. Andrew og Cora slog også til med en Islom og to Sortgrå Ryler, sidstnævnte er lidt sjælden på den her tid af året! Mallemukkerne viste sig også frem igen i dag, hvor en mørk type trak forbi. Det er ikke så tit vi ser det, så det var ret nice.
Min eftermiddag har stået på en masse Dofbasen arbejde, som jeg er blevet ved med at udskyde, og derfor må jeg sidde med det nu. Alle på stationen har også fået sig en lur i løbet af dagen, det var dælme tiltrængt! Vi har her til aften sat to fælder op ved stenene nedenfor fyret, i håb om at fange Stenpikkere, og indtil videre har vi fanget 4! To af dem var 2k hanner, som var sindssygt flotte!
I morgen får jeg besøg af mine bedsteforældre, der er taget den lange vej fra Grenå. Det glæder jeg mig meget til!
Det var alt for i dag!
Vi ses derude!
Ringmærkning: Kabeltromlen
Løvsanger (10)
Rødstjert (1)
Gærdesanger (1)
Bogfinke (2)
Gransanger (2)
Total: 16
Ringmærkning: Fyrhaven
Stenpikker (4) Indtil videre:)
Total: 2
Highlights fra Skagen
Brilleand
Islom (2)
Tredækker
Kejserørn
Today’s sightings from observers in the area on dofbasen
Today’s raptor summary from the Skagen area
People: Cora Köberle, Simon Sigaard Christiansen, Lucas Corneliussen, Andrew Jacobs, Rasmus Matthiesen-Juhl, Anders Rasmussen, Tue Baaner, Anders and Dorte Østerby.