Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Skagen fuglestation på tur.
Hejsa folkens. Så får i her den daglige melding fra Skagen Fuglestation.
I dag startede jeg med at stå tidligt op sammen med Lucas og Andrew for at køre til Skarvsøen og lave CES ringmærkning. Morgenen startede godt ud, og vi havde fint med aktivitet i nettene. Lidt senere hen ad morgenstunden tog vinden dog en del til, hvilket betød at aktiviteten også tog lidt af.
Heldigvis var der en helt masse andet at give os til, da vi fik en besked på Zello om at en Buskrørsanger sang lidt længere nede af stien. Vi skyndte os derfor at færdiggøre de sidste fugle fra den forrige runde og styrtede af sted efter den. Heldigvis, efter en lang løbetur, ankom vi lige i tide til at høre den en enkelt gang, inden den stoppede. Sikke et dejligt møde, med denne fantastiske fugl.
Da vi kom tilbage til ringmærkningsbordet, gik der heller ikke længe før det næste højdepunkt på dagen skulle vise sig. En helt vildt smuk Sortterne lagde vejen forbi Skarvsøen, hvor den rastede og fouragerede hele morgen. Det var virkelig en speciel oplevelse, og sikke heldige vi var, at den blev hængende.
Sortterne over skarvsøen
På Trækoptælling havde Cora og Rasmus også en dejlig morgen med en masse fede fugle. Højdepunktet værende 2-3 Piroler, som lagde vejen forbi grenen. Derudover havde de også, Sortternen, to Almindelige Kjove og en Hvidvinget Måge, Alt i alt en helt fantastisk morgen.
Efter vi alle var kommet hjem og slappet af, tog vi afsted på en fed birding tour. Vi havde lånt min mord bil, og turen gik først til Gerrå, Hvor vi ledste efter kærløber. Desværre fandt vi ikke en, men til gengæld fandt vi både Dværgryle, Islandsk Ryle, Kobbersneppe, Skestork, Klyde og en helt masse Gravænder. Det var vildt fedt at se en masse vadefugle, som vi normalt ikke får så mange af her oppe. Efter Gerrå kørte vi mod Aalborg for at finde den lille pungmejse, som yngler inde ved Østerådal. Efter at have kigge rundt i lidt tid, hørte vi den kalde, og fandt den siddende fint i toppen af en lille busk. Sikke en dejlig fugl, og hvor er vi heldige at have den ynglende så tæt på.
Pungmejse i Aalborg
Efter Aalborg havde vi et lille stop ved Store Vildmose på vejen hjem, dog fandt vi ikke så meget, så vi kørte hurtigt videre til Hjørring hvor vi spiste en kæmpe portion af burgere, og købte nok til frokost i morgen også!! Det regner vi med bringer en masse held!!
Burger på vej hjem
Vi ses derude, til endnu en fantastsik dag!!
Ringmærkning: CES Skarvsøen
Gærdesanger 1
Munk 3
Rørsanger 9
Bogfinke 2
Gransanger 3
Tornsanger 3
Solsort 1
Havesanger 1
Total: 20
Highlights: Skagen
Pirol 2-3
Sortterne 1
Buskrørsanger 1
Almindelig Kjove 2
Hvidvinget Måge 1
Highlights: Tur
Islandsk Ryle
Dværgryle
Skestork
Klyde
Pungmejse
Today’s observations in Dofbasen from observers in the area
People: Lucas Corneliussen, Cora Köberle, Tue Baaner, Rasmus Mattiesen-Juhl, Andrew Jacobs, Simon S. Christiansen.