Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.
Solopgang og fuglesang på Hirtsholmene
Hejsa folkens, så er endnu en dag gået.
I dag vågnede vi op til en helt fantastisk morgen på Hirsholmene. Solen skinnede, og fuglene sang, eller mågerne skreg, burde man nok nærmere kalde det, men skønt var det. Vi brugte den tidlige del af morgenen på at lave en optælling over hele øens bestand af småfugle, samt deres adfærd, for at få en bedre forståelse for hvilke og hvor mange småfugle der yngler på øen.
Efter det brugte jeg et par timer sammen med Tejsterne ned på molen med kameraet. Det var super fascinerende at sidde midt i kolonien om morgenen, imens de socialiserede, sang og fangede mad til ungerne. Sådan et sted giver en unik mulighed for at kunne opleve fuglene på en helt anden måde end vi er vant til, hvor man virkelig kan komme tæt på og observere deres naturlige adfærd. Desuden fik jeg også et par gode billeder med hjem.
Ynglende tejst på molen
Tejsten yngler mellem sten og sprækker ud mod kysten, hvilket ikke rigtigt naturligt forekommer her i landet. Derfor finder man dem mest ynglende på moler og havneområder. Der er et par små kolonier rundt i landet, men langt den største er den, vi besøgte på Hirsholmene, så det var en fantastisk oplevelse at se de mange Tejst.
En af de andre fugle som er til stede på øen, som vi også så en del til, er Skærpiber. Vi ser dem tit på træk her oppe i Skagen i det tidlige forår. Dog er det en sjælden ynglefugl, som også har størstedelen af landets ynglepar omkring Hirsholmene.
Skærpiber
Derudover blev morgen brugt på at kigge på alle øens mange Terner, Måger og andre Havfugle. Hen mod slutningen af formiddagen fandt vi også lille Kobbersneppe, ude på en af mudder fladerne, samt to topskarv.
Efter vi havde kigget på fugle og pakket alle vores ting ned, skyndte mig og Cora os ned til vandet for at hapse en hurtig dukkert. Vandet var iskoldt, men selvfølgelig stadig skønt. Tilsidst drak vi en kop kaffe, og spiste et par småkager med kjeld inden færgen gik hjem af.
På vej hjem med færgen
Alt i alt havde vi en helt vildt fantastisk tur, med en masse dejlige fugle og endnu flere gode oplevelser og minder til at tage med hjem. Desuden vil vi gerne give en helt særlig tak til Kjeld, som tog rigtigt godt imod os, og viste os hans meget spændende arbejde omkring overvågningen af øens fugle.
Nu vil vi takke af for idag, og se frem til hvad der kan ske af spændende ting i morgen
Vi ses derude.
Higlights Hirtsholmene:
Tejst
Skærpiber
Topskarv
Lille Kobbersneppe
Lomvie
Hunredvis af Terner og Måger
Today’s observations in Dofbasen from observers in the area
Today’s raptor summary from the Skagen area
People: Lucas Corneliussen, Cora Köberle, Tue Baaner, Hanelie Sidhu, Andrew Jacobs, Kjeld Tommy Pedersen.