Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2025 (191)2024 (300)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Starten på en (hæs)blæsende uge

mandag 4. august 2025
af Markus Kemp Clément

Så fik vi skudt en (hæs)blæsende uge i gang.

Nu hvor vi er 7 frivillige, er der mange hænder til at tage hånd om de daglige gøremål på stationen. I dag havde Louise og jeg derfor fået en ekstra mulighed for at være værter på en guidet tur rundt i lige netop det landskab, vi er rejst til Skagen for at boltre os i.

Turen gik forbi Storsig, Jennes Sø, Skarvsøen og sidst men ikke mindst Grenen. Formålet var at lære fra os ift. hvilke detaljer vi ligger mærke til, når vi gebærder os i naturen. Familien der bookede turen havde nemlig inden i dag gået en tur i området på egen hånd. Dagens tur skulle være en kontrast til indtrykkene fra at være i naturen på egen hånd. Forhåbentlig har vores interesse for de små detaljer i naturen været smittende :D

CES-ringmærkningen blev i dag foretaget ved Skarvsøen af Hanelie og Sarah. De fangede en ung Blåhals i første netrunde! Det var en positiv overraskelse.

7638a298 9256 4efb a82a b988370775bc1K Blåhals i forbindelse med CES-ringmærkningen ved Skarvsøen. Foto: Hanelie Sidhu

Mio, Rose og Simon tog hånd om dagens morgenobs. De havde 20+ trækkende alke, hvilket er betragteligt flere end i den seneste uge. Derudover var der nogle Mallemukker, rider og en række vadefugle. Forhåbentlig kan vi se frem til en uge med endnu flere stormfugle når vi tæller træk. Et lavtryk skal nemlig passere Danmark fra vest.

 

 

StokmilenStokmilen. Foto: Markus Kemp Clément

Jeg brugte eftermiddagen på en god gammeldags omgang kratlusk ved Damstederne og Stokmilen. Når ikke min kikkert er rettet opad, på fuglene, finder jeg det interessant at kigge nærmere på nogle af de små bestøvede væsener. Især dagsommerfugle, hvilket var hovedårsagen til at jeg begav mig lidt syd for Skagen by. Jeg håbede at finde en Kommabredpande, en lille orange sommerfugl med lyse tern i vingerne. Min søgen gav heldigvis pote da jeg fandt 4 imago individer, på trods af en del blæst.

Derudover fandt jeg også nogle ynglepar af Sortstrubet Bynkefugl og Rødrygget Tornskade.

Sortstrubet Bynkefugl by Markus Kemp Clément
Sortstrubet Bynkefugl adult han ved Stokmilen. Foto: Markus Kemp Clément

På stationen havde vi til stor overraskelse fået indleveret en død 1K Topskarv, fundet i vandkanten på Sønderstrand i morges. Det er første gang vi har oplevet at modtage denne art.

topskarv død 04 08 20251k Topskarv fundet død på Sønderstrand

I løbet af aftenen er vinden for alvor taget til og med den kommer også en del regn. Men i morgen skal det blæse op mod 20 m/s fra vestlig retning, hvilket har potentiale til at kunne bringe nogle gode fugle med sig.

Today´s observations by observers in the area typed into DOFbasen can be seen here.

Highlights Morning Observations:

20+ Alk

3 Mallemuk

Highlights Ringing Kabeltromlen:

1 Blåhals

Ringing totals:

Rørsanger 6

Blåhals 1

Gærdesanger 1

Kærsanger 1

Blåmejse 3

Tornsanger 5

Rørspurv 3

Total 20

At the station:

Sarah Partridge, Rosemary Fricke, Mio Brix, Simon Kiesé, Louise Buksti-Ladefoged, Hanelie Sidhu, Markus Kemp Clément