Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (64)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Endnu en Hvidsisken ringmærket inden et redaktionsmøde på Fuglestationen

fredag 24. november 2017
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Solrigt og jævn vind fra sydvest. Efter solnedgang kom der enkelte regnbyger, men det meste af dagen var der klar luft og få skyer. Temperatur omkring 6ºC. God sigt.

Jeg var klar til ringmærkning i Fyrhaverne før solopgang, da vinden var løjet af til 8m/s. Ret tidligt på morgenen kom der 4 Silkehaler ind til rast og var nede at drikke ved noget af alt det vand, der står i de lave dele af haverne. Desværre fandt de ikke vej til et net, så jeg har stadig den art til gode i hånden.
Da Athena havde morgenluftet Aika deltog hun i ringmærkningen og vi fik flyttet et net til en ny placering i Fyrhaverne. Simon kan forhåbentlig få gavn af det gennem vintermånederne.
Fik jeg ikke min Silkehale i hånden, så fik Athena lov til at ringmærke sin nye ringmærkningsart i form af dagens Hvidsisken. En ungfugl, der godt kunne give lidt panderynker ved bestemmelsen.
De er ikke alle lige lette at skelne fra Stor Gråsisken selv ikke i hånden!rsz img 60121rsz img 6004 2rsz img 6018

Døm selv om denne ungfugl er lige i øjet for en Hvidsisken i felten - karaktere som næbform, over- og undergump, flankestriber og farver omkring hoved og ryg er værd at tjekke.

Simon gjorde imens klar til et redaktionsmøde for Fuglestationens årsrapportgruppe. Der var indkaldt til møde fra 10:30. Jeg var inviteret med som skribent omkring årets ringmærkning, så nettene blev allerede lukket på det tidspunkt.
På mødet deltog, udover Simon og jeg, Niels Eriksen, Poul Hald Mortensen, Hans Christoffersen og Knud Pedersen. Altså både repræsentanter fra dagligdagen på Fuglestationen, bestyrelsesmedlemmer, redaktionen for Nordjyllands Fugle, samt aktiv lokal Skagens observatør og bestyrelsesmedlem af Venneforeningen.
Det blev et langt møde, men udbyttet godt, da vi nåede igennem hvad rapporten skal indeholde, fordeling af opgaver for de forskellige skribenter, fundraising til trykkeudgifter, deadlines o.s.v.
Efter mødet fik vi alle en sen frokost og så var det pludselig mørkt igen udenfor.
Simon, Athena og jeg gik videre med opgaver inde, så det blev ikke til mange obs af fugle denne dag, hvor vejret ellers havde været brugbart.
Vi må prøve at tage revanche i felten i morgen.
Lige nu er det Athenas tur til at stå i køkkenet og forberede aftensmaden. Derefter bliver det tid til vores daglige aftenmøde i stuen med planlægning og lidt hygge inden sengetid.

Ringmærkning:

Gærdesmutte 2
Solsort 1
Sjagger 1
Bogfinke 1
Hvidsisken 1