Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2025 (265)2024 (300)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Gode fugle og glade fuglekiggere trodsede kulden i dag

lørdag 15. november 2025
af Lise Mastrup

I nettene ved Kabeltromlen var vi i dag heldige at have flere arter, som vi ikke ringmærker hver dag. Heriblandt var en træløber (eurasian treecreeper), to unge gulspurve (yellowhammer) og genfangst af en stor flagspætte (great woodpecker). Sidstnævnte var en fugl fra i år, men allerede med helt sort hoved og nakke og dermed en hun.

Gulspurv 15.11.25

Gulspurv (Yellowhammer).

Træløber 15.11.25Dagens træløber (eurasian treecreeper).

Miles og jeg (Lise) fik os desuden både en overraskelse, men også skuffelse da vi drejede om hjørnet til nogle af nettene i den nordlige del af netområdet. Her forskrækkede vi vist en dobbeltbekkasin (common snipe) som fløj op og lige ind i et af  nettene. Vi satte begge straks i løb (så meget man nu kan i vand til knæene) for at nå hen til den. Lige så hurtigt den var fløjet ind, lige så hurtigt var den dog ude igen og væk over tagrørene.

En glædelig observation fra Kabeltromlen var til gengæld en flok på omkring 20 silkehaler (waxwings), som satte sig i nogle af træerne nær os, hvor vi tydeligt kunne se dem i både kikkert og skop! Amira hævdede endda at dette måske har været højdepunktet i hendes liv. Jeg krydser fingre for, at hun har mange mindst lige så fantastiske øjeblikke til gode, men det siger måske alligevel lidt om begejstringen, der var blandt os.

Vi mærkede klart, at i dag var koldere end tidligere. Både på vores tæer og vandet i rørskoven, som nogle steder var frosset over. Derfor gik vi runder og tjekkede net lidt oftere af hensyn til at fuglene ikke kommer til at hænge og fryse.

På Verdens Ende 3 var vores observatører, Florian og János, forberedte på det ekstra kolde vejr og trukket i flyverdragterne, som heldigvis holdte dem varme. Det blev til fire timers træktælling i smukt vejr og med en masse alke (razorbills) og rødstrubede lommer (red-throated divers). Ligesom i går så de også en masse sangsvaner (whooper swans). Sandsynligvis har det kolde vejr nu lokket dem til at trække sydpå fra Sverige og Norge af. Akkurat inden standardtiden sluttede dukkede en søkonge (little auk) op, som landede et par minutter og blev set godt.

Efter frokost tog János og Florian sammen på tur, først til krattet ved Stald Grenen for at tjekke om himalayasangeren (hume’s leaf warbler) måske stadig var at finde, men ak, det er nu anden dag i træk den ikke er genfundet. Måske den er taget videre. Herefter cyklede de videre til Nordstrand for at fotografere sandløberne (sanderlings), hvor også Amira slog sig til dem.

Ringmærkning (Kabeltromlen):
Solsort 2
Gulspurv 2
Grønsisken 3
Gærdesmutte 3
Rødhals 1
Blåmejse 3
Træløber 1
Fuglekonge 3
Total new birds: 18
 
Højdepunkter fra observationerne:
Søkonge (Little auk) 1
Mange sangsvaner (many whooper swans)
 

Folk på stationen: Miles Scheuering, János Schadl, Florian Hatt, Amira Nuseibeh, Lise Mastrup & vores gæster Birgit og Morten Mastrup