Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (83)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

De første Gråsisken i hånden i denne omgang.

fredag 2. marts 2018
af Morten Jenrich Hansen

Vejr:  Overskyet det meste af dagen med enkelte solstrejf omkring middag. Eftermiddagen med snebyger og hele døgnet koldt og blæsende med 10-12m/s fra NØ til Ø og temperatur på -4°C.

Gik ud i den kolde morgen og luskede lidt rundt omkring fyret og Fyrhaverne for at få en fornemmelse af, hvad der rør sig i de nærmeste omgivelser. Den gamle kending Sortkragen er her stadig sammen med sin Gråkrage partner. De tumlede lidt omkring i vinden, inden de fløj fra toppen af flagstangen og ned for at tjekke strand og klitkanten.
Der skete ikke meget ude over havet og vinden var stadig så strenge, at jeg koncentrerede mig om foderpladsen ved Fyrhaven.20180302 081637

Det er barsk ved Kattegat kysten i disse dage!


Vejret er jo ikke til at bruge spejlnet til fuglefangst, så jeg forsøgte i stedet med en ruse på jorden ved foderpladsen. Kirsten Marie og Hans Jørgen var på det tidspunkt også klar til at komme ud, så de var med de næste par timer og fik set fangsten af 11 Stor Gråsisken. De 4 af dem var genfangster af fugle mærket fra midten af december 2017 og til midt i februar i år, så der er en kerne af trofaste gæster til foderpladsens tag selv bord.20180302 102628 1

Hans Jørgen og Kirsten Marie kigger med ved ringmærkningen af Gråsisken.

Efter den omgang gav Kirsten Marie og Hans Jørgen en kop kaffe i Cafeen og så var det lige pludselig frokost tid.
Eftermiddagen brugte jeg til at genopfriske diverse fuglestationsting på computeren, samt en kort tur ude i snevejret.
Der var fiskesuppe tilovers fra i går og med Kirsten Maries grønsags/kylling risret blev det igen et godt aftensmåltid med to-retters menu.
Endda udvidet med dessert senere på aftenen, da vi sad i stuen og udvekslede gode historier om alt fra gamle tider til fuglelivet i Skagen.

Ringmærkning:

Stor Gråsisken   7 (+4 genfanget)