Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (69)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Mejser ringmærket og besøg af fyrmesteren

fredag 24. marts 2017
af MJH

Vejr: Kølig dag med morgentemperatur lige ved frysepunktet og max temperatur på 7°C. Der var halvskyet fra start af, men skyerne forsvandt og solen skinnede det meste af formiddagen. Eftermiddagen bragte et nyt og mere dækkende skydække ind over Skagen, samtidigt med at vinden tog til og blev frisk fra nordvest. Den var ellers startet med at være svag fra vest. God sigt hele dagen.

Havde en fin ringmærkningsmorgen, hvor vejret artede sig med svag vind og lidt skyer slørede solen. Godt nok var der igen rim i nettene fra start af, men i løbet af de første to timer blev det alligevel til 30 fangster takket være et par mejse flokke. Da jeg lukkede net kl 10:45 var dagstotalen nået op på 51 mærkede samt en aflæst Blåmejse som Michael Ancher tidligere har haft fat i.
Halemejser med 21 stk og Blåmejse med 16 stk stod for broderparten af dagens fugle i nettene.
Blandt Halemejserne var der 14 rene hvid hovedet Nordlige, 6 stk med mørke skygger i hovedet og 1 ren Sydlig med sorte tegninger.rsz 1dsc 0348 2

Blåmejser er hårde ved ringmærkerens fingre. Her er det en han, der garenteret har øvet sig på Michael Ancher inden jeg i dag genfangede den 2 km fra mærkningsstedet.

Af de løse obs undervejs på ringmærkningsrunderne fik jeg set en flot Fjeldvåge og en Tårnfalk. Arter jeg ikke har set mange af de seneste par uger. Ellers var der ikke megen forandring i artsudvalgte i forhold til de seneste dage.

Efter frokost var jeg forbi Michael Ancher (MA) og afleverede nogle laminerede ringmærkningsskilte til hans område. Han var i gang med mærkningen og havde fanget 35 fugle i løbet af formiddagen – flest Fuglekonger.
Har fået en opdatering fra MA, der fik gang i mejse flokkene efter at jeg var taget til Nordstrand. Han nåede op på 82 ringmærkede fugle i løbet af dagen - flest Blåmejser 32 stk, med Fuglekonge på anden pladsen med 17 stk. Ellers både Sortmejse, Topmejse, Musvit og Halemejse imellem dagens fangst, hvor en Spurvehøg blev forviget.
rsz img 0091

Dagens fugl i nettene ved Nordstjernevej/Heden blev en flot adult han Spurvehøg, Tak til Michael og Marian Ancher for opdateringen og foto!

Derefter tog jeg en tur til Nordstrand og Skarvsøen. På Nordstrand rastede en del måger bl.a. 175 Stormmåger og 2 adulte Sildemåger, men lufturo og sandfygning over stranden forhindrede mig i at få aflæst nogle af de farvemærkede måger. En enlig Silkehale trak øst og 5 Snespurve rastede på Stranden.

Ved Skarvsøen var der gang i kolonien af Skarver, hvor en del så ud til at ligge fast på rederne, mens andre reder endnu er under etablering, hvor hanner sidder og gør sig dejlige med flash af vingerne, så de hvide lårpletter bliver ekstra synlige.
Ud over Skarverne og badende Svartbage og Sølvmåger, så var de Gråstrubede Lappedykkere ankommet med 13 synlige på de åbne vandflader.

Var tilbage ved Det Grå Fyr kl 16, da Simon havde aftalt med den tidligere fyrmester Flemming P. Rasmussen, at han kunne komme på besøg med familien og se deres gamle hjem. Rigtig gode historier de kunne komme med om livet på fyret fra 1985 og frem. Håber de vender tilbage en anden gang, da det er ekstra sjovt at bo herude, når bygningens historie bliver levende fortalt.rsz 1dsc 0355 2

Ringmærkning:
Gærdesmutte 3
Rødhals 2
Gransanger 2
Fuglekonge 3
Musvit 4
Blåmejse 16 – deraf én aflæst mærket af MA ved Nordstjernevej
Halemejse 21
Stor Gråsisken  1