Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (65)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Morgenregn og eftermiddagsørne

mandag 23. april 2018
af Morten Jenrich Hansen

Vejr: Våd morgen med regn og frisk vind fra sydlig retning. Senere lidt opklaring og sol midt på dagen, men dis lukkede igen for sigten sidst på eftermiddagen. Vinden løjede lidt af til jævn styrke. Temperaturen beskedne 7-11C.

Der var booket tur af samme gruppe engelsk/svenske fuglekiggere som i går, så Simon og Peter guidede det meste af formiddagen. Jeg var klar til at åbne net i Fyrhaverne og deltage med fremvisning af ringmærkning, så snart morgenens regn og blæst forsvandt. Desværre blev det ikke til en eneste fangst denne dag, så gæsterne måtte nøjes med en ”solsort” i nettet i ringmærkningslaboratoriet.
Lidt mere held var der på rundturen fra Fyret til Ellekrattet med gruppen, hvor de fik set Vandrefalk, Fiskeørn og en af vores første Lærkefalke i år.IMG 3282resized

I min ventetid på tomme netrunder fik jeg undervejs godt selskab af både Jørgen Hulbæk og lidt senere Birthe og Hans Christoffersen. Vi fik en lille snak om Skagen i vestenvindsperioder, når man har booket ferie og sommerhus i håb om at ramme en uge med sydlige og østlige vinde – ikke nemt!
Troels brugte morgenen ude på Grenen, inden Rasmus Turin kom forbi ved middagstid og tog Troels med til togstationen. Troels sluttede sit produktive ophold med at se en Islom trække ud af Kattegat. Den fik vi ikke med fra Skagen Grå Fyr selvom den helt sikekrt er kommet forbi os.
Jesper og Grethe nåede rundt til Nordstrand, Nedermosen og Grenen, så de fik deres første indtryk af Skagen på en stille dag.
Jeg tog over middag en tur til Skarvsøen og fik lavet arbejdet med at følge Skarv kolonien, der kun er nået op på 84 aktive reder. Der var i dag 8 Gråstrubede Lappedykkere i søen og da solen efterhånden var kommet frem gik der forårsstemning i det, da der fra krattene ud mod søen både lød sang fra 2 Gærdesangere og 8 Løvsangere.P4230441

Midt på dagen er der modlys til skarvens reder fra udsynspunkterne ved Skarvsøen, men arbejdet med rederegistreringen kan nu godt udføres selv med skarpt lys over søen

På vej tilbage fra Skarvsøen var det min tur til indkøb, men jeg fik lige et lille ophold da både Jørgen Kabel, Jørgen Hulbæk, Ole Skruppeltrang og Erik Christoffersen stod nær Saftevandsbakken.
Opholdet der gav to returtrækkende Havørne, så selv jeg nåede at se lidt fugle i dag, inden jeg stod for aftensmaden.
Peter nåede en eftermiddagstur omkring Ellekrattet og ud mod Grenen.
Til aften var der en god snak med Grethe og Jesper i stuen inden sengetid. En tur ud i skumringen havde ikke givet bonus i form af ugler i Fyrhaven denne aften, så der var ingen grund til at gå ud igen i mørket med lygte og ketcher.