Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (83)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Besøg af gamle kendinger

mandag 7. maj 2018
af Anders Glahn

En fin forårsdag på Skagen Fuglestation. En klar dag der startede med stille vind der gik fra øst til sydøst med lidt mere kraft for at slutte med et stille aften med nordlig brise.

Ringmærkningen blev gennemført med 13 net mellem kl. ca. 05.00 og ca. 11.00. Det gav omkring 17 fugle til mærkning og to genfundne fugle. Fint gensyn med gærdesanger som trofast har båret sin ring i 4 år og som jævnligt lader sig genfange på helt samme sted ved Sardinkrattet.

Ellers bød ringmærkningen på rødstjerter, grå fluesnapper, han og hun munk, gærdesangere, gransanger og løvsanger.

Så fik Skarvsøen også et ordentligt tjek, selv om der er tilbagegang fra sidste år, så var der heftig byggeaktivitet med i alt ca. 270 fugle og 118 registrerede reder. Så blev der observeret 10 par gråstrubede lappedykkere, og et atlingeande-par kiggede også forbi.

Der var mindst 3 sorte glenter og mindst 7 røde glenter, der turede rundt i området med følge af 4 – 5 fjeldvåger og en del musvåger. 3 skestorke, 6 traner og ved Grenen var der stenvender kl. ca. 09.20 og temmicksryle.

Finalen blev klart en meget smuk citronvipstjert ved Grenen, der lod sig fotografere til langt ud på eftermiddagen  

Ellers var der godt med ”birdere” på de fleste af områdets kendte Obs-pladser. Og her ved dagens slutning var det en hæderlig og rolig trækdag i en vejrmæssigt flot forårskulisse.

Hjemme på fuglestationen gik det heller ikke stille for sig. Der var fint besøg af flere af den danske ornitologiske Gran Old Men. Jørgen Rahbøll, der står for noget af det mest legendariske forskning i fugletrækket kiggede forbi sammen med sin familie. Michael Grell med ”Fuglenes Danmark” var her også. Og til Simons fornemme aftensmåltid kom Den nordjyske fuglefoto-legende Ole Krogh og spiste med.

Klart en herlig dag at få lov til at være med i livet omkring Skagen Fuglestation32073913 10156206707906278 3628195896996397056 resized

En flot fugl for mange var dagens Citronvipstjert ved Grenen søen fundet af Rolf Christensen og her fotograferet af Peter Denyer

Ringmærkning:

Art Mærkning Genfangst
Rødstjert 2 0
Munk 5 0
Gærdesanger 4 2
Løvsanger 4 0
Gransanger 3 0
Grå Fluesnapper 1 0