Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (82)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Varme søndenvinde gav godt med fugle!

tirsdag 8. maj 2018
af Anders Glahn

Det er for alvor blevet maj! Mildt og solrigt, svag vind og stadig et strejf af kølighed. Rigtig ”birder-vejr”. Eneste risiko er årets første rigtige solskoldning.

Morten og Athena tog igen morgentjansen med ringmærkningen. Der kom 10 fugle i nettene og endnu et gensyn med en tidligere ringmærket gærdesanger. Med de få fugle i nettene, var der god tid til at tage ordentlige blodprøver hvis formål det er at skabe mere viden om ”Vest Nil-virus”. Denne virus er oprindelig fra områder i Afrika, men kan bæres med trækfugle op til os i Europa.

Ann tog turen på ”Verdens ende” og fik sin førte citronvipstjert. Peter, Simon, Athena og Anders susede rundt på de andre hotspots i området, bla. Nordstrand, Batteriskoven, bunkeren.

Det blev til en dejlig dag hvor alle nød vejret og fik spændende observationer. Det var som om der kom lidt mere fart på rovfuglene med flere aftenfalke, dværgfalk, 4-5 fjeldvåger, 4 fiskeørne, 5 havørne, godt med røde glenter og mindst 6 sorte glenter. Der var 2 islom, svaleklire, 5 lille korsnæb, utroligt mange gule vipstjerter – og ikke mindst pirol, med en helt udfarvet og flot, skrig-gul han – i alt bød dagen på 3 piroler, og eftermiddagen bød på flotte aftenfalke!32078495 10156288444358700 73511964453634048 resized

Samtidig kan man mærke at vi nærmer os Skagen Fuglefestival, som starter i torsdag. Inden aftensmaden fik Morten besøg af Carsten Krogh Pedersen og hans kone Lizzette. Carsten er en af landets mest talentfulde og prisvindende naturfotografer

 Ole Krogh stødte til os igen om eftermiddagen. Og han slog sit ”omsorgs-gen” til og hjalp Morten med en gennemgribende oprydning og rengøring. Det var alle beboerne den gamle fugle-kæmpe meget taknemmelig for.

Ole K.  blev en stund spiste med og var igen en fornøjelse at være sammen med.

Ved aftensamlingen var det opgaverne med at gøre klar til Fuglefestivallen der fyldte. Ellers forlader Athena os i aften. Hun skulle lige uploade nogle billeder inden hun tager afsted.

Selv om der bliver travlt i morgen, så er vejret og humøret nok til at vi på fuglestationen, tager en ordentlig tur med nettene og observationerne i morgen. Vejret ser ud til at blive lige så godt som i dag, så der venter garanteret flere spændende fugle-oplevelser i morgen

Ringmærkning:

Art Mærket Genfanget
Munk 2 0
Gærdesanger 2 1
Gransanger 1 0
Løvsanger 3 0