Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (42)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Få fugle, men venneforenings bestyrelse holder møde

tirsdag 28. marts 2017
af MJH

Vejr: En grå dag, hvor man gik rundt i en fugtig sky det meste af dagen. Vinden var jævn til svag fra sydøst. Temperatur beskedne 3°C til 5°C i det fugtige vejr. Til aften løjede vinden helt af, men dis og fugt i luften blev hængende.

Fra ringmærkningsmorgenen var der ikke meget fugl at skrive om. Eneste mærkede blev en Bogfinke, mens en Solsort fra den anden dag blev aflæst. Der var slet ikke bevægelse af fugle over området. Kun nogle få Vipstjerter og siskner, samt lidt Spurvehøge. Trane, Rørdrum og Vandrikse samt de lokale syngende Jernspurve, Rødhalse, Solsorte og Gulspurve gav dog lyd fra sig i morgentågen.

Erik Kramshøj tog morgenmaden og kaffen ude hos mig og var endnu engang leveringsdygtig i en romsnegl.
Uden fugle i området prøvede han videre ved Nordstrand, hvor det også var en meget tam morgen.
Lidt senere fik jeg besøg af Jørgen Kabel og Mette Thomsen, der var ude og lufte Igor.
Lukkede net kl 11 og tog til fyret, hvor støvsugeren kom på arbejde inden der til aften er bestyrelsesmøde for Skagen Fuglestations venneforening.

Nåede en tur ved Kattegat kysten sidst på eftermiddagen, hvor det stille vand gjorde det oplagt at tjekke havdykænderne. Det blev ikke til nogle amerikanere eller konger, men 3 Krikænder, 2 Gravænder og 2 Troldænder, der rastede blandt Sortænder, Fløjlsænder og Ederfugle.
Ude fra Grenen kom en flok forvirrede Kortnæbede Gæs retur i tågen og trak mod vest over Storsig.

Bestyrelsen kom til deres møde og startede med at finde en Husrødstjert ved gårdspladsen – den første i år.rsz dsc 5540 2

En han Husrødstjert holdt til på gårdspladsen i dagens sidste timer. Desværre i så mørkt og gråt vejr, at mine fotoforsøg ikke stod mål med den flotte fugl.

rsz dsc 0430 2

Der var lige plads omkring fuglestationens køkkenbord til mødet for venneforeningens bestyrelse.

Ringmærkning:
Solsort 1 – aflæst, mærket i går.
Bogfinke 1