Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (63)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Danish guest blog

tirsdag 31. juli 2018
af Laila Neerman

Dagligdagen på Skagen Fuglestation er ved at have fundet en rytme efter Helle og jeg tjekkede ind søndag. Vi hygger os med fælles måltider og aftenmøderne hvor vi får styr på både hinanden og næste dag.

Der er foretaget en oprydning i madvarer, kørt tomme flasker væk, ryddet ud i pap og så er der kommet blomster på bordet. Der er igen kvinder på stationen????

Fuglemæssigt er her dog meget stille og idag har vi slet ikke haft nettene åbne for ringmærkning. Det blæser simpelhen for meget.

Birder's Club åbner vil til gengæld hver dag kl. 10 og jeg opdagede til min skræk at Fugleaktivitets kataloget for børn (publiceret af DOF) ikke var at finde blandt brochure mm.
Et opkald til DOF i København og et par kasser er på vej????dem glæder jeg til til at dele ud.

Jeg tog idag de 210 trin til toppen af fyrtårnet - det gav vind i håret og en skøn udsigt.

Aftenturen gik rundt om Grenen til fods og her blev vi belønnet med : stor præstekrave, mudderklire, hvid vipstjert, sandløber, ederfugle, suler, splitterne, diverse måger, landsvaler, stenvender og en smuk solnedgang der hvor Kattegat og Skagerak møder hinanden.

Vi gjorde samtidig vores "borger-pligt" samlede nemlig mindst 3 stykker plastic op hver og sågar et par sko.

På hjemvejen sprang ræven over vejen og inden vi nåede hjem var Det Grå Fyr begyndt at lyse.

286FE7F8 D08F 41D6 9D08 48EAE872CCB5