Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (42)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

International Fyrweekend og en formidabel morgenobs!

lørdag 18. august 2018
af Daniel Palm Eskildsen

Lørdag var dagen, hvor fuglestationen holdt International Fyrdag, hvor Charlotte og jeg skulle berette om fyrets historie og dets betydning for fugle, for fremmødte gæster i fyrtårnet. Men inden da skulle der morgenobses!
Kort efter solopgang indfandt jeg mig derfor på Grenen, hvor der allerede ved ankomst var flere storkjover i luften, nogle endda ganske tæt på kysten, hvilket altid er en fornøjelse. Der var hele tiden noget at kigge på, f.eks., en rastende 2K islom, men efter ca. en time kom fuglen, der for alvor gjorde morgenobsen mindeværdig: almindelig skråpe! Den hurtige havfugl var svær at få i teleskopet, men det lykkedes for alle de fremmødte at få den at se. Efterfølgende var der jubel på Grenen, for flere havde ikke set den før i Danmark, inklusive undertegnede.
Kl. 12-15 indfandt Charlotte og jeg os i fyrtårnet. Langt fra alle gæsterne havde hørt om International Fyrdag, men det stoppede dem ikke fra at spørge ind til både fuglene og fyret. På trods af lidt regn og blæst, kunne vi erklære indsatsen for en succes, for vi havde stort set talt med gæster nonstop. Imens fik Peter ordnet en lang række opgaver på fuglestationen, så efter aftensmaden var der dømt hygge på første sal.

BBEEF6BA 0700 4ECD A4FC 3781AF140320