Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (71)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Blæst, dis og en suveræn and

lørdag 10. november 2018
af Jesper Johannes Madsen

Morgen startede tidligt med at Erik kørte til bageren og købte et par sukkerbomber af snegle. Jesper tog på havobs først fra Sylivastien, hvor Anders Bojesen og Morten Christensen fra Århus sluttede til. Det var dog ret diset så efter en time rykkede de ud til yderest klitrække hvor man meget bedre kunne følge med i trækket. Overraskende (i hvert fald for Jesper) foregik langt det meste af trækket langs nord stranden mod øst – altså ved kysten med fralandsvind. Det blev til en del rider og flere hundred alkefugle samt to islommer. Erik Christophersen og Jørgen Kabel kom og hilste på. Om eftermiddagen tog Jesper på havnen og et smut til Lille Vildmose.

Simon forsøgte med ringmærkning omkring fyret men måtte hurtigt lukke pga den kraftige vind. I stedet blev det til lidt havobservationer ved Fyret hvor bl.a. en søkonge kom forbi. Situationen var den samme hos Michael Ancker, nettene måtte hurtigt lukkes.

Anders Bøjesen og Morten Christensen kom forbi stationen og fik en sludder og en kop varm kaffe. Simons bror, Phillip og hans kæreste forsøgte at finde rav men det blev til et flot rokke-æg. I stedet kastede de sig over madlavningen som blev til et en suveræn lækker and med brunede kartofler, rødkål, brunsovs mv. – Mortensaften skulle fejres. Lokale Lars Mortensen og sønnen Martin deltog også i festmåltidet, hvorefter aftenen sluttede med en ’nattur’ i regn og rusk langs med sydstranden hvor en sæl lå på den sidste bunker.

Ringmærkning (Jennes Sø + Fyrhaven):

Blåmejse 1, Musvit 1, Gråsisken 14, Dompap 1.

Sum: 17

Folk: Erik Kramshøj, Simon S. Christiansen, Jeanette Granding, Philip S. Christiansen, Michael Ancher, Morten Christensen, Anders Bojesen, Lars Mortensen, Martin og Jesper Johannes Madsen.

2018 11 11 Grenen Camping Jesper J Madsen1

Udsynet fra bunkeren ud for Grenen Camping

2018 11 10 Verdens ende Jesper J Madsen

Observatører på Grenen