Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (64)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Konge på vandet og hygge i fyret

lørdag 1. december 2018
af Simon S. Christiansen

Nu er vi kommet ind i december, hvilket for mit vedkommende også betød at jeg fik besøg af familien fra Aalborg. Min bror hjalp med at sætte nogle nye net op i den lille Fyrhave, vi fik købt en masse frø og lagt ud under nettene for at lokke nogle fugle til. Vi er dermed nu helt klar til vinterens fangst ved fyret. Vi blev dog kortvarigt afbrudt i vores forehavende, da der blev meldt en Kongeederfugl af Poul Jørgensen ud for Grenens P-plads, som vi selvfølgelig var nød til lige at tage et kig på. En han meget tæt på land, og selvom den ikke var i fuld pragtdragt, var den meget flot alligevel! Nok samme fugl som er set tidligere herude. Flere andre lokale fuglekiggere kom til for at nyde synet. Hele familien spiste aftensmad på stationen og hen ad aftenen ankom også Jesper Johannes fra Ringmærkningscentralen i København. Jeg har hørt noget om at han rigtig gerne vil se den mongolske piber som raster her, hvilket vi må håbe han lykkes med, selvom den ikke er meldt ud i dag…

Folk: Michael Ancher, Jesper Johannes Madsen, Simon S. Christiansen & familie

 

Ringmærkning (Jennes Sø):

Gærdesmutte 1, Blåmejse 4, Musvit 1, Skovspurv 1, Kvækerfinke 2, Gråsisken 140

Sum: 149

vinterfodringSå er der frø til de sultne!

kongeeder birdersDer kigges på kongeederfugl inden solnedgang

kongeedernov1Kongeederfugl

hyggedecember19Decemberhygge og kalenderlyset blev tændt