Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (62)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Det spøger i Fyret!

fredag 21. december 2018
af Gustav Urth

I går havde Simon besøgt den lokale børnehave for at planlægge nogleaktiviteter næste år. Desuden havde stationens ven Frede Jakobsen være forbi med en ordentlig skål slik, og siden Simon ikke er så meget til søde sager var der ganske meget at give sig i kast med på sofabordet!

Efter en time i tog i dag blev jeg taget pænt imod af Simon, med en krammer. Turen gik nu til Netto hvor vi skulle handle ind, til dagens aftensmad, nemlig pizza. Inden vi kom til fyret, skulle vi hjem til Simon og hente kostumer, men hvad skulle vi bruge kostumer til? Tænker du nok.

Da vi kom til fyret, skulle alt klargøres til den længe ventede dag, hvor børn og deres forældre kunne komme op og besøge Det Grå Fyr, og deltage i det uhyggelige julemysterie. Så jeg blev iført, en gammel hvid kjole, mel i hovedet, shorts og ingen sko eller strømper, nu lignede jeg et rigtigt spøgelse. Til at hjælpe med klargøringen af det hele, kom Lene og var flink til at hjælpe til.

Allerede kl 15:00 dukkede de første børn op, det var en halv time før forventet, det gav os store smil på, at se så mange folk komme til vores arrangement. Det resulterede i at jeg skulle en halv time før op i toppen af fyrtårnet, hvor jeg var det sidste børnene mødte, “Et rigtigt spøgelse”. Efter at have siddet 45 minutter uden bukser, dog med et tæppe, hørte jeg små børn på trapperne, så lidt ekstra mel blev puttet i hovedet, og så kan det ellers nok være den fik hele armen. Jeg skulle forestille at være et spøgelse som ikke var særlig glad for jul, men børnene fik mig overtalt, til at komme med ned og få æbleskiver og gløgg, så alt endte godt, og alle var søde og glade. Nu har Simon og jeg tænkt os at nyde en velfortjent hjemmelavet pizza!

Folk: Gustav Urth, Christel Havmand, Flemming Quist, Lene Kappelborg, Simon S. Christiansen & 35 børn

julefyr2018

julifyret2Mange børn var mødt op for at hjælpe fyrmesteren med at skræmme spøgelserne ud af Fyret - hvor det blev både lidt uhyggeligt men også meget hyggeligt!

fyrmesterspogelseSpøgelset Gustav og Fyrmester Christiansen