Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (43)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Min første dag

onsdag 10. april 2019
af Mads Bjarke Salling

Dagen startede som sædvanelig med morgenobs, Hebe, Joakim og jeg (Mads) tog til Nordstrand, mens Dante og Anna tog på Grenen. Det var en meget kold og blæsende morgen, og der var ikke mange fugle de første 2 timer. Det blev dog klart bedre efter da, og efter min første morgenobs efter min ankomst var jeg klart tilfreds. Vi så blandt andet blå kærhøge, dværgfalk, fiskeørn, massere af spurvehøge og rørdrum. Det var dog rart at komme hjem og få varmen igen efter, for det var sandelig en kold fornøjelse. Anna og Dante havde haft mange af de samme fugle, men også sort glente, mosehornugle og sølvhejre.

Bla kaerhog

Blå kærhøg

Joakim var igen sammen med sin familie, der tager hjem igen i morgen. Vi andre tog tilbage til stationen og slappede af og fik gjort lejligheden rent. Klokken 13 hjalp jeg Simon med en rundvisning om landskaber for 60 elever. Jeg cyklede selv en tur bagefter uden at se noget nævneværdigt.

Om aftenen kom Joakim og hans kæreste Lea og lavede aftensmad, vi fik Nachos med kylling. Da det var blevet mørkt forsøgte Dante og jeg at fange en grågås, så vi kunne ringmærke den, men uden held.

Dvaergfalk

Dværgfalk

Mennesker: Simon S. Christiansen, Dante Shepard, Joakim Matthiesen, Anna Moulin, Hebe Denny, Knud Pedersen og Mads Bjarke Salling