Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (62)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Uden ringmærkning var der tid til fødselsdagsfest!

lørdag 22. april 2017
af MJH

Vejr: Stadig hård vind fra nordvest først på dagen. Vinden aftog lidt og drejede mod vest. Hele dagene sol og kun få skyer. Temperatur 5-10°C. God sigt.

Da vinden fra morgenstunden var lidt for kraftig til at åbne ringmærknings net blev jeg ved fuglestationen. Tog mig tid til obs ved Kattegat kysten og en tur gennem Fyrhaverne. Ved kysten var der blandt mange Spiltterner endelig flere Fjordterner og da en trawler sejlede ind mod Skagen Havn kom en flok på 850 Sortand på vingerne – så langt ude, at jeg ikke havde set dem raste på vandet, men kun fik dem med pga at de fløj op.
Både ved kysten og langs Åkandevej ved de gamle Fyrhaver rastede Stenpikkere. 6 stk er det højeste antal jeg hidtil har set i området i år.rsz dsc 6258 2

Stenpikker er en normal fugl at se ved kysten og de åben hede områder på denne tid af året, men man behøver ikke være en sjælden fugl for at se godt ud i landskabet!

Efter turen rundt ved Fyrhaverne sad jeg lidt ved kystsikringen foran Det Grå Fyr og ventede på den Hvide Vipstjert med ring skulle komme så nær, at jeg kunne få fotoaflæst ringet. Det lykkedes heller ikke i dag, men til gengæld fik jeg godt selskab, da Jørgen Hulbæk Christiansen og Klaus Malling Olsen dukkede op på deres tur rundt i landskabet i søgen efter rovfugle på en frisk april dag med nordvestenvind.
Vi fik startet fra fuglestationen med bl.a. Rød Glente og 5 Fjeldvåger, men selvom Klaus og Jørgen fortsatte rundt og besøgte både Damsted Klit og Hulsig Hede blev det ikke til det helt store. I alt 15 Fjeldvåger gennem dagen er dog et af de hidtil bedste tal for den art i år.rsz dsc 6230 2

Da jeg sad ved kysten foran Det Grå Fyr kom en Hvide Vipstjert faktisk så tæt på, at jeg ville kunne aflæse en ring. Desværre var det så det individ af det lokale ynglepar, der ikke har ring på. Håber de har byttet plads næste gang jeg forsøger mig, så jeg kan få stillet min nysgerighed omkring den ringmærkede Hvide Vipstjert herude. 

Simon dukkede op lidt før middag, da jeg lige var gennem et brusebad. Vi cyklede ind til Jørgen Kabel, der havde inviteret til herrefrokost i anledning af at have rundet de 50 år.
Lækkert fiskebord og hyggeligt selskab kom der ud af det – med et par enkelte kig mod den blå himmel fra Jørgen og Agnetes lækre have. En Fiskeørn trak over haven, men holdt sig dog fra fiskeretterne. Stort tillykke fra fuglestationen til Jørgen med de 50!
Tak for invitationen samt stor applaus til værtinden for at sørge så godt for os.

Lige før solnedgang gik Simon og jeg en tur og så på net placeringer i de gamle Fyrhaver, hvor nogle net skal sættes op og være klar til formidling når trækfugle centeret åbner.
Noget der jo nærmer sig og som vi dagligt bliver mindet om med de tyske installatører i huset både hverdage og weekend.