Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (71)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Efteråret er på vej!

søndag 14. juli 2019
af Joakim Matthiesen

Næsten ingen vind fra morgenstunden, og solen så ud til i dag også at komme frem. Det betød selvfølgelig at nettene i Sardinkrattet på Grenen skulle åbnes. Det er snart ved at være lidt tid siden, at vi sidst var ude i ringmærkningen. Derfor havde vi forventninger om, at mange af de unge fugle ville have forladt reden sidn sidst og at det derfor var dem, som ville dominere i dag. Det viste sig hurtigt at være rigtigt. Dog fangede vi flere fugle end vi havde troet. Således blev det til 35 ny-mærkede fugle samt nogle genfangster i dag. Et rigtigt fint tal for et par timer i ringmærknignen på denne årstid.Vi fik også set de første voksne fugle i år, som var begyndt på deres sommerfældning af fjerragten. Og det kan kun betyde en ting: EFTERÅRET ER PÅ VEJ, for fuglene gør sig klar til atter, at flyve sydpå.  Det var Martin, Christina, Simon og jeg, som var ude denne morgen.

data

Da vi kom hjem igen var der nok at se til. Poul Hald og Martin havde en guidet Life-projekt tur i området med 15 deltagere. Turen var en stor succes i det flotte vejr og der blev fanget sommerfugle og diverese ineskter undervejs.

Imens brugte Christina og jeg nogle timer på at få styre på en masse ringmærkningsdata. Der blev indtastet data fra morgenens ringmærkning samt checket op på en masse af den data, som allerede var lagt i databasen. 

Mark og hans datter tog hjem til København og Poul Hald rejste også hjem igen i løbet af eftermiddagen. Tak for jeres besøg!

Om aftenen kom to nye gæster til lejligheden. I morgen kommer deres søn og 2 børnebørn og de skal være her hele ugen, så mere om dem senere.

Ringing (Sardinkrattet)

Blåmejse - 2

Musvit - 7

Gransanger - 4

Munk - 3

Havesanger - 1

Tornsanger - 5

Gærdesanger - 5

Gulbug - 4

Rørsanger - 3

Kærsanger - 1

Total: 35

Her ses databasen med den indtastede data fra dagens ringmærkning. Det kan være meget arbejde at få dataen tastet ind, men det er nu vigtigt!

 Folk: Mark Desholm, Joakim Matthiesen, Poul Hald Mortensen, Simon S Christiansen, Martin Y Georgiev and Christina Ninou.