Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (43)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

Endnu en stor dag med Fuglefestival og mange besøgende

lørdag 13. maj 2017
af MJH

Vejr: Frisk vind fra sydøst og overskyet morgen. Lidt opklaring op ad dagen, men stadig jævn til frisk vind gennem eftermiddagen. Temperaturen jævne 8°C til 11°C. God sigt.

Igen en travl dag med fuglefestival og mange besøgende omkring Fuglestationen. Til aften et fint dobbelt foredrag i en fyldt biografsal på Kappelbog af Dirk Forsman og Lars Svenson, der fortalte om tilblivelsen af hver deres store bog projekter.
Med et forsøg i morgens blæst på ringmærkning, hvor Lista Fuglestations leder Aida var med fra start og siden et kamerahold fra TV2 Nord, over dagens mange kontakter med fuglefolk ved Fuglestationen inklusiv en god gruppe af folk, der fik fortalt om ringmærkningen under den guidede tur rundt på Grenen, som Lars og Knud stod for, til aftenens foredrag, bliver det endnu en ufuldstændig dagbog lige inden sengetid.
Jeg lover, at når fuglefestivalen er overstået i morgen ved middagstid, så får jeg tid til at lave en opdatering, der også inkludere fotos fra disse dage.
De mange folk i felten har set en hel del fugle i disse dage og selv om det er relativ kold luft, så er vindretningen helt rigtig for trækket ved Skagen. I dag var der for Skagen et fint træk af vadefugle ved Nordstrand og rovfuglene svigtede heller ikke med en del Dværg- og Lærkefalke samt flere Steppehøge.

Blandt observationerne af småfugle, vil mange nok glædes over en flok på 7 Biædere, der sidst på dagen fløj over Odden og blev set flere steder, inden de returnerede mod syd.
Forhåbentlig når der at komme flere spændende iagttagelser i morgen inden festivalen slutter.

Husk, at TV2 Nord i morgen vil vise en halv times reportage fra disse dage i Skagen, så når dagen lige er sluttet i felten, så gense en del af begivenhederne i tv.

rsz img 0291

Aïda Lopez fra Lista Fuglestation måtte samme med TV2 Nord´s kamerahold vente med tålmodighed på fugle i nettene denne morgen.

rsz img 0300

Ved fuglestationen var der knap så stor trængsel som på åbningsdagen, men der var god snak og stemning blandt de folk, der mødte op.

rsz img 0312

Efter aftenens foredrag på Kappelborg med Lars Svensson og Dick Forsman var der glæde og hygge i fuglestationens stue efter de første 2 fine dage af Fuglefestivalen. Simon sammen med Lars og vennerne fra Lista Fuglestation (Aïda, Jonas, Gunnar og Pål)

 

Ringmærkning:
Skovpiber     1
Rødhals        2
Tornsanger    1