Her på Skagen Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (94)2023 (289)2022 (292)2021 (279)2020 (282)2019 (304)2018 (261)2017 (247)2016 (2)(se alle)

En fuglestation har mange forskellige arbejdsopgaver!

lørdag 14. marts 2020
af Pernille Roed

I dag vågnede vi op til en smuk solopgang over Kattegat og en vindstille morgen med masser af solskin. Det gav mulighed for både ringmærkning og lidt oberservationer fra morgenstunden. 

solopgangFra køkkenvinduet kunne vi se denne smukke solopgang

Fanny, Esben og jeg åbnede nettene kl. 6.20. Det varede ikke længe, før de første fugle kom, og vi fik ringmærket flere forskellige arter. For mit vedkommende var dette ret interessant, idet det gav mig mulighed for at få praktisk erfaring i forhold til at køns- og aldersbestemme flere arter end hidtil. Ude ved Jennes Sø var Michael også aktiv med ringmærkningen i solskinsvejret.

SolsortDenne fine solsort fik en fin ring om benet i dag

Om morgenen, imens vi andre ringmærkede, var Simon ude på diverse observationer, hvor han blandt andet så hedelærker og sortstrubet bynkefugle. 

I løbet af formiddagen ankom nogle af medlemmerne af Skagen Fuglestations bestyrelse, som i øvrigt laver et fantastisk arbejde, da der skulle afholdes møde i dag. Andre var med via Skype. Mødet blev naturligvis holdt efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 

bestmodemarts2020God afstand og håndsprit på bordet...

Det Grå Fyr og udstillingen holder desværre lukket indtil 1. april, men caféen og butikken var åben. Der er ophørsudsalg, så der var mange gode tilbud i dag. Butikken er åben igen lørdag den 21. marts, hvor man stadig kan nå at købe nogle af de flotte ting og bøger til gode priser. Det er ret vemodigt at skulle sige farvel til Flemming og Christel, og vi kommer til at savne dem herude. Meget! 

Efter frokost fiksede Esben håndtaget til blandingsbatteriet på vores badeværelse - dejligt med en handyman i huset :-) - og Fanny fik eksperimenteret lidt med fuglestationens kamera. 

Herefter var det tid til lidt arbejde i felten. Der skulle nemlig laves netbaner, så vi kan få sat net op til ringmærkning ved Kabeltromlen. 

FremvisningEsben fremviser en grønsisken for en glad fuglekigger!

 

Ringmærkning (Jennes Sø+ Fyrhaven):

Rødhals - Robin - 2

Solsort - Blackbird - 2

Blåmejse - Blue tit - 2

Musvit - Great Tit - 3

Bogfinke - Chaffinch- 2

Gulspurv - Yellowhammer - 1

Grønsisken - Siskin - 1

Grønirisk - Greenfinch - 2 

Total: 15

Folk: Esben E. Hansen, Fanny Rey, Simon S. Christiansen, Michael Ancher, Pernille Roed og Fuglestationens Bestyrelse

Klik her for at se dagens observationer indtastet i Dofbasen af observatører i området

Klik her for at se samlet rovfulge-total i hele Skagenområdet på baggrund af de observationer som er blevet indtastet samme dag i DOFbasen